Årets allerførste onsdag samt dermed også den tredje hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, sneen daler blidt, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han to kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 62 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, talt i mobiltelefon med Jens-Erik i cirka et kvarters tid og med Wivi i cirka en halv times tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… i retning mod Holbækmotorvejen set fra soveværelset lukkede vindue …

… samt fra arbejdsværelset lukkede vindue …

… og desværre så sner det stadigvæk.

Ved 7:30 tiden kørte vores altid meget effektive varmemester ude af garagen med kæmpekosten og den helt store saltbøsse, hvilket vil sige, at han havde monteret den roterende kost foran ejendommens traktor og den med top fyldte saltspredere bagpå den, hvorefter han begyndte både dagens samt årets allerførste køretur i vores bebyggelse, så alle dem, der skal ud af hoveddøren i løbet af resten af morgenen, ikke kommer til at falde på de sneglatte gangarealer.

Nu er det 34 uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.