Dagsarkiv: tirsdag, 19. januar 2021, 21:45

Stor rund hvid-orange hæklet gavepose


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig med den tredje store runde hvid-orange hæklet gavepose …

2021/01/19/0401.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt to nøgler orange ( farvenummer 18 ) Rainbow Stone Wash ( 100% bom- uld ) med en løbelænge på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tredje tirsdag samt dermed også den tolvte hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i 7:30 timer, bagefter var han til sin helt normale tirsdagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfulde altså 23 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka ti minutters tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem som for eksempel at vaske og tørre diverse former for plastikbokse og plastikæsker.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2021/01/19/0301.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, bløde løg, hakkebøffer af hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Det sner …


Hverdagen.

… og desværre er det med sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, fordi udendørstemperaturen kun lige akkurat er et par grader over frysepunktet, ser ud til at blive liggende.

Jeg tog mig sammen …


Hverdagen.

… og så fik jeg vasket samt tørret diverse former for plastikbokse og plastikæsker …

2021/01/19/0101.jpg

… så nu er de lige til at putte noget ned i.

Ugens anden solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… vinterens 50. og januar måned samt dermed også indeværende års nittende af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder midt på morgenen lige fik lyst til at åbne for himlens meget store sluser og de forsat nægter at lukke for dem.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det 36 uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Brok over brokkeri


Hverdagen.

Min Skat og jeg bor i en ejerlejlighed, hvilket er et meget bevist valg fra vores side af, da vi er af den opfattelse, at et hus er lig med en have og en have er lig med spild af tid. Det er ikke fordi, vi ikke godt kan lide at opholde os udendørs og især når vejret er til det, men så vil vi altså meget hellere kunne gå eller løbe en tur frem for at knogle rundt for at luge et blomsterbed, slå en græsplæne eller klippe en hæk. Vi ved nemlig begge to udemærket godt, hvad det vil sige at gøre disse ting, for vi har begge to været vandt til at skulle klare største delen af alt det praktiske arbejde med de haver, vi er vokset op med.

Min Skat og jeg ved også udemærket godt, hvad det vil sige at rydde sne, for han er opvokset i et hus på en hjørnegrund, så der skulle ryddes sne ikke kun fra fortovet og ind til husets indgangsdør, men også på fortovet langs med to af grundens sider, og jeg er opvokset i et rækkehus, hvor der så godt nok kun skulle ryddes sne fra fortovet og ind til husets indgangsdør samt på fortovet i huset fulde bredde. Så vi har begge to været vandt til at rydde sne fra barndommen af og vi er også begge to mere end glade for, at vi nu har folk altså vores varmemester samt de to ejendomsfunktionærer til at klare snerydningen samt saltningen for os.

Det er nu helt vildt dejligt at vide, at vi ikke selv skal til at grave os fri af sneen samt salte, når vi skal udendørs om morgen for at komme på arbejdet og vi glæder os over, at vores varmemester som reglen går i gang med både snerydningen samt saltningen allerede ved 4:30 og allersenest ved 5:30 tiden om morgen.

Det er så desværre bare ikke alle i vores bebyggelse, der deler vores glæde over det, for der står jo i vores husorden, at man ikke må larme før efter klokken 7:00 i sommerhalvåret samt før klokken 8:00 i vinterhalvåret og så skal vores varmemester samt de to ejendomsfunktionærer altså ikke forstyrre folks skønhedssøvn før de nævnte tidspunkter !

Jeg skal nok lade være med at skrive, hvad jeg mener om disse brokkende personer og især om deres intelligens eller rettere mangel på samme, men jeg kunne nu altså godt tænke mig at få at vide, hvordan de har forestillet sig, at vores varmemester samt de to ejendomsfunktionærer skal kunne nå at rydde sne samt salte i hele vores bebyggelse før klokken 7:00, når de først må går i gang med opgaven tidligst klokken 7:00 ?

Der står jo i politivedtægterne “At fortove og veje skal være ryddet for sne samt saltet før klokken 7:00 på alle hverdage og lørdage samt før klokken 8:00 på alle søndage og øvrige helligdage”.

Bare fordi disse brokkende personer kan sove den halve dag væk, fordi de ikke skal møde på en arbejdsplads eller et uddannelsessted på et bestemt tidspunkt om morgen, så er det altså ikke ensbetydende med, at alle andre er lige så godt stillet som dem.

Så i stedet for at brokke sig over, de måske får deres “hårdt” tiltrængte skønhedssøvn ødelagt, så skulle de altså meget heller tage at glæde sig over, at de ikke er tvunget til at skulle tidligt op om morgen hverken for at fjerne sne samt salte eller for at at møde på en arbejdsplads eller et uddannelsessted. For pudsigt nok er det jo ikke dem, der har nattearbejde, der brokker sig, men derimod dem, der af den ene eller anden grund slet ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet og som derfor i hvert fald teoretisk set kan få deres behov for skønhedssøvn dækket på alle tidspunkter af døgnet.