Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 53. torsdag og dermed også den ottende samt fjerde sidste dag i vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver.

Dertil kommer, at min Skat blandt har andet nået at løbe 7,4 kilometer, komme et lille bitte stykke videre med den ene af de tre igangværende store oprydningsopgaver samt fotografere nytårsfyrværkeriet og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka en halv times tid og med Wivi i cirka ti minutters tid, klare opvindingen af ti nøgler garn samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne.