… årets 200., sommerens 49. og juli måneds nittende af slagsen over Køgevej klokken lige præcist 21:03 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens åbne vinduer.
Årets 29. mandag og dermed også den tredje samt 21. sidste dag i vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Det meste af dagen er blevet brugt på en god kombination af afslappende hygge samt klaring af diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.
Dertil kommer, at vi har nået at løbe første mine 2.000 meter, hvorefter min Skat løb 7,2 kilometer.
Min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med to af de tre igangværende store oprydningsopgaver samt få vores squeezeboks til at virke, så vi igen kan komme til at høre musik og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, bogføre alle sidste uges kasseboner i et regneark, vaske og stryge en maskinfuld altså 42 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Jens-Erik i cirka fem minutters tid og med Wivi i cirka tyve minutters tid samt vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem.
Sidst på eftermiddagen gik vi en lille tur i vores lokalområde samt handlede ind hos Rema 1000 på Køgevej og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer på plads, før vi gik i gang med at tilberede vores aftensmad.
Da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.
… endte med at bliver til to meget forskellige retter, for min Skat fik …
… en pizza med 75 gram ekstre peperoni og jeg fik …
… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt røget hellefisk, der var pyntet med lidt friskklippet karse.
… en lun flækket nyristet rugbrødsbolle med ost.
… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka nitten grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer, hænger dagens eneste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen og jeg prøver på at finde lidt indre ro ved at udvælge, pakke samt klippe billederne til sidste uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive dem.
… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka atten grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat …
… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der endte med at blive på 9,2 kilometer.
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.
… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka atten grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin helt normale mandagstur på 7,2 kilometer og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …
… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat.
Nu er det et år, ti uger samt et døgn siden, rustvognen kørte med Poul og jeg er stadigvæk så ufattelig ked af det samt et stort følelsesmæssigt kaos indeni.
… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka fjorten grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og altid lidt for hjælpsomme Piv …
… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.
Onsdag den 16. juni 2021 kunne jeg fejre, at jeg allerede har været 100% fuldtids hjemmegående i tretten hele års tid for min egen eller rettere min Skats regning, og selv om mange rigtigt mange personer mener, at jeg bør skamme mig noget så frygteligt over det, så indrømmer jeg heller end gerne at jeg slet ikke kan se nogen som helst form for grund til at skamme mig det allermindste over, at jeg i lidt over tretten års tid …
… har taget konsekvensen af, at jeg hverken fysisk eller psykisk er i stand til at påtage mig et arbejde og at jeg slet ikke er i stand til at påtage mig et arbejde, som det indtil videre allersidste jeg har haft af slagsen, hvor jeg godt nok var ansat til samt fik løn for 30 timer per uge, men hvor jeg rent faktisk arbejdede mindste 60 timer per uge.
… ikke har haft et arbejde, som jeg dybeste set kun har haft, fordi der dermed gik et fast beløb ind på min bankkonto i slutningen af hver måned og at jeg derfor ikke er gået mere op i det end at jeg hver dag allertidligst er mødt til tiden, men gerne 10-15-20 minutter for sent samt at jeg hver dag allersenest er gået til tiden, men gerne 10-15-20 minutter for tidligt samtidigt med jeg hver dag har brugt langt det meste af arbejdstiden på diverse former for privat fnidder fnadder i stedet for at bruge den til det, jeg rent ud skrevet var ansat til, så jeg dermed har fået mere fritid samtidigt med mine kollegaer har været tvunget til at løse de af mine arbejdsopgaver, jeg ikke selv har kunnet magte løsningen af.
… ikke har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, fordi jeg har forgivet at være aktiv jobsøgende samtidigt med jeg rent faktisk ikke har søgt flere job end hvad der har været så absolut allermest nødvendigt for at opretholde retten til at modtage arbejdsløshedsdagpenge og at jeg altid har sørget for kun at søge job, jeg reelt set ikke vil kunne komme i betrækning til, da jeg er over- eller underkvalificeret.
… ikke har modtaget sygedagpenge, da jeg har forgivet at være for syg til, at jeg vil være i stand til at passe et normalt job samtidigt med jeg sangens kan klare at arbejde hvad der svarer til langt mere end fuldtid i mit eget firma, i et nærtstående familiemedlems firma eller sort i det jeg har henvist til, at jeg jo ganske lige som alle andre har lov til at bruge min fritid lige præcist sådant, som jeg har lyst til.
… ikke skiftevis har modtaget arbejdsløshedsdagpenge samt sygedagpenge, da jeg uheldigvis blev syg og dermed var nødt til at sygemelde mig den dag, hvor jeg skulle til det allerførste møde på det lokale JobCenter, da jeg heldigvis blev rask og jeg derfor kunne raskmelde mig den dag, hvor jeg skulle til det allerførste møde på det lokale sygedagpengekontor, da jeg desværre blev syg og dermed var nødt til at sygemelde mig den dag, hvor jeg var indkaldt til det næste møde på det lokale JobCenter, da jeg til al held blev rask og dermed kunne raskmelde mig den dag, hvor jeg var indkaldt til det næste møde på det lokale sygedagpengekontor. Forsæt venligst selv listen til den kommer til at svare til lidt over tretten års tid.
Jeg ser altså heller ikke nogen som helst form for grund til at skamme mig over, at min Skat og jeg på fjortende år er i stand til at sætte tæring efter næring samt svarer enhver sit og vi derfor godt kan klarer os med kun en indtægt nemlig min Skats løn, uden vi har behov for at leve på klods eller for lånte penge samt ligge andre til hverken praktisk eller økonomisk byde.