Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 30. tirsdag og dermed også den elvte samt trettende sidste dag i vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Det meste af dagen er blevet brugt på en god kombination af afslappende hygge samt klaring af diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver, før vi ved 8:00 tiden tog os sammen til at køre til Svoger- slev, hvor vi handlede ind hos Svogerslev Bageri, Meny og Netto. På hjemvejen handlende vi ind hos Netto og Lidl på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej og da vi kom hjem, startede vi med at aflevere alle de varer, vi havde købt med for vores under-underboer, før vi hjælpes ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Derefter handlede vi ind hos Biltema og Bauhaus, gik en runde hos El-Giganten samt hentede nogle ting hos Shurgard og da vi kom hjem, startede vi med at aflevere alle de varer, vi havde købt med for vores under-underboer, før vi satte os ved hver sin computer.

Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme et lille bitte stykke videre med to af de tre igangværende store oprydningsopgaver samt være til sin helt normale tirsdagstræning og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 13 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Jens-Erik i cirka fem minutters tid og med Wivi i cirka fem minutters tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.