Dagsarkiv: fredag, 2. juli 2021, 22:30

Ugens femte solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 183., sommerens 32. og juli måneds anden af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 27. fredag samt dermed også den 29. hverdag efter vores tre dage lange pinseferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i 7:30 timer, bagefter var han til sin helt normale fredagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 61 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, handle ind hos Rema 1000 på Køgevej, hvor jeg blandt andet købte en bog, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Jens-Erik i cirka fem minutters tid og med Wivi i cirka 25 minutters tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… en købt fuldkorns megaburgerbolle …

2021/07/02/0401.jpg

… der er fyldt med en bøf af 200 gram hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er smagt til med friskkværnet peber og salt, stegt bacon samt skiver af agurk, rødløg, rød peberfrugt og cherrytomater, der er pyntet med lidt ketchup …

2021/07/02/0402.jpg

… meget nemmere kan det nok ikke gøres heller ikke med hensyn til størrelsen på den efterfølgende opvask.

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det et år, syv uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Vor Frue Dag – Marias Besøgelsesdag


Hverdagen, Årets gang.

For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vor Frue Dag – Marias Besøgelsesdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Den 2. juli støder vi så for tredje gang i løbet af et kalenderår ind i en Vor Frue Dag, men så er der også kun fire tilbage af slagsen.

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke samt den kristnes kirkes tidlige troslære var jomfru Maria ikke kun mor til Jesus, men hun var også den anden Eva, der skulle rette op på den første Evas synd ved at føde verdens frelser, og derfor mente man, at hun havde gjort sig fortjent til at blive hyldet ikke mindre end syv gange i løbet af året.

Årets tredje Vor Frue Dag bliver også kaldt for Marias Besøgelsesdag, fordi man bruger dagen til at erindre, at jomfru Maria besøgte sin slægtning Elisabeth, der var mor til Johannes Døberen, kort tid efter hans fødsels. Johannes Døberen blev jo som bekendt født et halvt års tid før jomfru Marias søn Jesus og knap tredive år senere fik Johannes Døberen som bekendt et meget tragisk endeligt i Herodes Antipas fangekælder. Det er for øvrigt Johannes Døberens fødselsdag, vi fejrer Sankt Hans Dag.

Det siges, at sådant som vejret er på Vor Fru Dag – Marias Besøgelsesdag, sådant vil det forsætte med at være lige indtil Olsmesse, der finder sted den 29. juli, og vejret forsætter igen frem til Vor Frue dag – Marias Himmelfart, det vil sige den 15. august, fordi den ene Vor Frue Dag skal blive som den næste.

Vor Frue Dag blev for øvrigt lige som en lang række andre helligdage afskaffes i forbindelse med Christian den Syvendes berømte livlæge med mere Friedrich Johann Struensees store helligdags reform af den 20. oktober 1770.