Årets 30. mandag og dermed også den tiende samt fjortende sidste dag i vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Det meste af dagen er blevet brugt på en god kombination af afslappende hygge samt klaring af diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Dertil kommer, at vi har nået at løbe første mine 2.000 meter, hvorefter min Skat løb 7,2 kilometer.

Min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med to af de tre igangværende store oprydningsopgaver samt fræse bundplader til vogne til vores Really Useful plastikbokse og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, bogføre alle sidste uges kasseboner i et regneark, vaske og stryge en maskinfuld altså 38 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Jens-Erik i cirka fem minutters tid og med Wivi i cirka fem minutters tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka 22 grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sover min elskede Skat, hænger dagens eneste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen og jeg prøver på at finde lidt indre ro ved at udvælge, pakke samt klippe billederne til sidste uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive dem.

Nu er det et år, elve uger samt et døgn siden, rustvognen kørte med Poul og jeg er stadigvæk så ufattelig ked af det samt et stort følelsesmæssigt kaos indeni.