Dagsarkiv: torsdag, 22. juli 2021, 21:45

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 29. torsdag og dermed også den sjette samt attende sidste dag i vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Det meste af dagen er blevet brugt på en god kombination af afslappende hygge samt klaring af diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med to af de tre igangværende store oprydningsopgaver samt fræse seks bundplader og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 36 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, handle ind hos Rema 1000 på Køgevej, hvor jeg blandt andet købte en bog og et puslespil, Bog & Ide på Stændertorvet, hvor jeg købte fem bøger, samt Fakta på Køgevej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Lisbeth i cirka fem minutters tid og med Wivi i cirka fem minutters tid samt vande alle plantepusserne ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem.

Da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 21:17 …

2021/07/22/2201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede den nedgående sol over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køge- vej klokken lige præcist 21:05 …

2021/07/22/1701.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.