Dagsarkiv: torsdag, 7. januar 2021, 21:45

Megastor rund hvid-orange hæklet gavepose


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig med den anden megastore runde hvid-orange hæklet gavepose …

2021/01/07/0401.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt tre nøgler orange ( farvenummer 18 ) Rainbow Stone Wash ( 100% bom- uld ) med en løbelænge på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets allerførste torsdag samt dermed også den fjerde hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, sneen daler blidt, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, flytte tingene, der skulle flyttes fra vores entre, så håndværkeren, der skulle ordne vores hoveddør, kunne komme til, og bagefter sætte det alt sammen på plads, vaske og stryge en maskinfuld altså 36 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, handle ind hos 7-eleven ved stationen, hvor jeg blandt andet købte det nyeste nummer af Uncut, Aldi på Søndre Ringvej og Rema 1000 på Køgevej, aflevere de varer, jeg havde købt for vores under-underboer, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tømme vores postkasse og sortere i dens indhold, tale i mobiltelefon med Jens-Erik i cirka en halv times tid og med Wivi i cirka ti minutters tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2021/01/07/0301.jpg

… kogte bulgur, de ligger i bunden, millionbøf ala Peter, der er tilberedt af hakket oksekød med maximalt 12% fedt, knust chili, knust hvidløg, fintsnittet løg, fintsnittet grøn og rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Det sner …


Hverdagen.

… og desværre er det igen med sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, fordi udendørstemperaturen kun lige akkurat er en grad over frysepunktet, ser ud til at blive liggende.

Der er dømt sofahygge …


Hverdagen, Sold.

… sammen med lidt nyt læsestof …

2021/01/07/0101.jpg

… for i løbet af dagens kombineret gå- og indkøbstur hentede jeg det nyeste nummer af “Ud & Se” samt købte det nyeste nummer af “Uncut” hos 7-Eleven På Roskilde Station.

Ugens fjerde solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… vinterens 38. og januar måned samt dermed også indeværende års syvende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen, da det lige nu giver støvregn.

I dag bliver en af de dage … – Del 2


Hverdagen.

Håndværkeren, der skulle ordne den rent ud skrevet stort manglende fuge imellem både indersiden samt ydersiden af vores nye hoveddørs karm og væggen, kom klokken 7:42 samt gik igen klokken 7:59, så nu er opgaven løst og jeg skal i gang med at stille al de ting, jeg måtte flyttet, så han havde fri adgang, på plads.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det 34 uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.