For nitten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Nytårsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det den allerførste dag i det nye år og dagen bliver også kaldt for ottende dag jul, første nytårsdag samt Jesusdag.

I det gamle danske bondesamfund, når gårdens beboere vågnede nytårsmorgen, måtte de intet foretage sig, før de havde spist et eller andet. Når det så var gjort, gik husbonden udenfor og skød nytåret ind, ganske ligesom han havde gjort det aften før, hvis han altså havde et gevær og først derefter spist man den normale morgenmad.

Lidt op ad dagen gik alle i kirke, hvor man ville “ofre” til præsten og degnen, hvilket vil sige, at man gav dem deres nytårsgratiale. I øvrigt var nytårsdag også den gang en helligdag, så resten af dagen hyggede man sig med stilfærdige sysler.

Nytåret var i det gamle danske bondesamfund en af årets helt centrale højtider, for allerede under Knud den Store, der levede omkring år 1000, blev det besluttet, at den ottende dag jul, det vil sige den ottende dag efter første juledag, altså den dag, vi nu til dags kalder nytårsdag, skulle være opsigelse samt skiftedag. Dette blev dog ændret flere gange i løbet af de efterfølgende århundreder.

Allervigtigst på det nye års allerførste dag var nok alle de mange meget forskellige varsler, som datidens bonde tog. Det var varsler, der blandt meget andet kunne spå om det nye års høst. At høsten blev god, var naturligvis meget vigtigere end alt andet, for høsten var jo alt afgørende for, om der ville blive mad nok til hele bondens husstand altså både mennesker og dyr, eller om man skulle komme til at sulte samt dermed lide nød den efterfølgende vinter.

På dette tidspunkt levede man jo “fra hånd til mund” på lige præcist den samme måde som det endnu den dag i dag er tilfældet i mange ulande. Derfor havde de allerfleste varsler også noget med det kommende års høstudbytte samt vejr at gøre.

Vi må i den forbindelse erindre os, at frem til midten af det attende århundrede var over 90% af landets totale befolkning bosiddende uden for byerne altså på landet og dermed så godt som uden adgang til alt det, vi i dag forstår ved nyhedsmedier. Det vil sige, at de ikke kendte til hverken aviser, fjernsyn, internet, radio samt telefoner og dermed vejrmeldinger samt lignende. Vi bør måske så også lige huske på, at for cirka tohundrede år siden, var både fjernsynet, internettet, radioen og telefonen endnu ikke opfundet.

Hvordan kunne man dog leve uden fjernsyn, internettet, radio og telefoner ???

Det kunne man jo rent faktisk heller ikke, det var jo lige som derfor, man opfandt alle delene.

Om morgenen nytårsdag rettede datidens bonde sit blik op mod himlen, for hvis himlen er rød før solopgang, vil det nye år blive præget af krig, pest, uvejr samt andre ubehagelig ting. En anden vejrregel siger, at hvis Solen på nytårsdag blot skinner i lige så lang tid, det varer at sadle en hest, så vil det nye år blive et frugtbart og dermed i al almindelighed godt år.