Dagsarkiv: torsdag, 17. januar 2019, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tredje torsdag samt dermed også den tolvte hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså 49 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka 3:30 timer og med Wivi i cirka et kvarters tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2019/01/17/0201.jpg

… kogte kartofler, kogte rosenkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, skiver af et stykke pandestegt baconomsvøbt kalkunbryst samt nogle skiver rugbrød.

Manglende udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu har vi slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af eftermiddagen / aftenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.

Dagens frokost …


Hverdagen, Mad.

… er rendyrket forkælelse …

2019/01/17/0101.jpg

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tatar, der er pyntet med lidt friskkværnet peber og salt samt friskklippet purløg.

Det sner …


Hverdagen.

… og desværre er det med sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, fordi udendørstemperaturen kun lige akkurat er over frysepunktet, ser ud til at blive liggende.

Ugens fjerde solopgang …


Hverdagen.

… vinterens 48. og januar måned samt dermed også indeværende års syttende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Jeg har lige soldet …


Hverdagen, Skildpadder, Sold, Ænder.

… og det i den grad, for inden jeg fik set samt tænkt mig om, var jeg kommet til at bestille en fartglad størrelse, en kold størrelse samt tre forskellige rappe størrelser, hvilket inklusiv porto kom til at koste mig 647,75 kroner, fra Lirum Larum Legs Netshop, og de vil blive sendt til den nærmeste GLS Pakkeshop, hvilket vil sige Cirkel K på Søndre Ringvej.

Sankt Antonius dag


Hverdagen.

For nitten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Antonius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Antonius dag og ifølge legenden blev han født i år 251. Hans forældre var ansete samt velstillede kristne, der boede i Kome i Mellemegypten. Efter forældrene død samt inspireret af evangeliet om den rige yngling, gav Sankt Antonius alle sine ejedele væk, før han som cirka tyve årig begav sig ud i ørken i nærheden af sin hjemby, hvor han levede som eneboer altså som eremit.

Senere flyttede Sankt Antonius ind i en klippehule i den libyske ørken, hvor han især i de sene nattetimer kæmpede imod djævlens mange voldsomme legemlige og sjælelige fristelser samt dæmoniske pinsler, hvilket han dog overvandt gennem årelange kampe samt især bønner.

Igennem sit liv som eneboer opnåede Sankt Antonius en stor berømmelse, der rakte langt udenfor Egypten, så derfor opsøgte folk fra nær og fjern ham for at få svar på spørgsmål, for at blive velsignet eller for ligefrem at blive helbredt.

Man anser Sankt Antonius for at være munkevæsenet fader, da en stor discipel- skare med tiden samlede sig omkring ham, og han blev forbillede for flere samfund af eneboere altså eremitter i for eksempel Milano, Rom og Trier. Man ved dog ikke med sikkerhed, om det rent faktisk var Sankt Antonius, der omkring år 305 grundlagde de allerførste kloster i Egypten for de såkaldte antonittermunke.

Sankt Antonius døde i år 356 og han blev derfor angiveligt mere end 100 år gammel.

Sankt Antonius protateres som oftes samme med et svin, hvilket skyldes, at de så kaldte antonittermunke havde ret til at lade deres svin løbe frit omkring og derfor anses Sankt Antonius for at være svinenes beskytter samt helgen.

I Danmark har Sankt Antonius lagt navn til en særlig fin form for svinekød, de så kaldte antonius-svin og i dag er der for øvrigt 43 år siden, den slags svinekød for allerførste gang blev solgt i en danske butik, da det skete den 17. januar 1976.

I det gamle danske bondesamfund ansås Sankt Antonius for øvrigt også for at kunne beskytte mod smertefulde sygdomme og derfor henvendte man sig via bøn til ham, hvis man selv eller en af ens nærmeste var plaget af kroniske smerter eller sygdom.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Antonius dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.
 
 
Bonusinformation …
Da jeg for syv år siden skrev om Sankt Antonius dag, kom Evi med følgende tillæg …

Da jeg var barn, legede vi en leg, som hed Antonius. Man skulle være to hold og det ene hold stod foran huset og det andet hold stod bagved huset og så skiftedes de to hold til at kaste en bold hen over huset. Hvis man greb bolden, råbte man: “Antonius” og så skulle man skynde sig rundt om huset til den anden side, hvorfra man så kastede bolden på en fra det andet hold, som prøvede at løbe væk, men ikke måtte røre sig, når man havde råbte: “Antonius”. Hvis man ramte personen, skulle vedkommende følge med til modstandernes hold. Vi havde det så sjovt med den leg.

Dagens morgenmad …


Hverdagen, Mad.

… er rendyrket forkælelse …

2019/01/17/0001.jpg

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tatar, der er pyntet med lidt friskkværnet peber og salt samt friskklippet purløg.