Dagsarkiv: tirsdag, 22. januar 2019, 21:45

Lille hvid hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle denne lille hvide gavepose …

2019/01/22/0601.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har kun brugt cirka et kvart nøgle hvidt ( farvenummer 22493 ) Karina ( 97% bomuld og 3% metalpolyester ) med en løbelængde på cirka 160 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets fjerde tirsdag samt dermed også den femtende hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, bagefter var han til sin helt normale tirsdagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge to maskinfulde altså 53 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, gå en runde på Ro´s Torv og handle ind hos Flying Tiger Copenhagen, hvor jeg foretog årets sjette ups, Føtex, hvor jeg blandt andet købte en bog, Panduro Hobby samt Søstrene Grenes, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… burrito ( læs: majspandekager ) …

2019/01/22/0501.jpg

… fyldt med godt krydret stegt hakket svinekød med maximalt 12% fedt, fintsnittet gul peberfrugt og fintsnittede blommecherrytomater …

2019/01/22/0502.jpg

… det smager dejligt, det er sundt, det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human ( læs: lille ) opvask.

Ugens anden solnedgang …


Hverdagen.

… vinterens 53. og januar måned samt dermed også indeværende års 22. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Årets sjette ups !


Hverdagen, Sold.

Andet stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Flying Tiger CopenhagenRo´s Torv, hvor jeg lod mig friste til at købe to nøgler solskinsgult ( farvenummer 13-0758TPG ) Garn ( 100% bomuld ) med en påstået løbelænge på cirka 168 meter per 50 gram …

2019/01/22/0201.jpg

… der kostede en rund tier per styk og de skal bruges til et eller andet, der kan bringe lidt solskin ind i vores hjem.

Ugens anden solopgang …


Hverdagen.

… vinterens 53. og januar måned samt dermed også indeværende års 22. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i den tætte triste tåge …

2019/01/22/0101.jpg

… der lige nu ligger som en tung dyne over mit lille område af Roskilde.

Sankt Vincents dag


Hverdagen.

For nitten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Vincents dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Vincents dag og ifølge legenden blev han født i Huesca nord for Saragossa i det nordøstlige Spanien, hvor han blev uddannelse hos biskop Valerius af Saragossa, der senere selv viede ham til diakon.

Legenden fortæller end videre, at Sankt Vincent på grund af sin kristne tror blev udsat for de allermest frygtelige former for totur. For først blev han fængslet og imens han var taget til fange, nægtede man ham mad for at svække ham. Så blev han befalet til at ofre sig til de romerske guder, hvilket han selvfølgelig nægtede, hvorefter han blev bundet til et træ og stukket med lanser, hans arme samt ben blev trukket af led, og kødet på hans krop blev revet op med jernkroge. Derefter blev han lagt på en glødende jernrist og det fortælles, at imens han lå der, fik han gnedet salt ind i sårene, men på trods af alt dette fik man ham ikke til at opgive sin kristne tro.

Så derfor blev han slæbt tilbage til fangehulet, hvor han blev lagt på et leje af potteskår, der rev alle hans sår endnu mere op, men så skete der et mirakel, for et himmelsk lys strømmede ind i hans fangehul og hans leje blev forvandlet til en seng af velduftende blomster, hvorefter en engel kom og trøstede ham.

Sankt Vincents fangevogter blev omvendt fra den romerske tro til den kristne tro, da han så Sankt Vincent badet i lys, imens han talte med Gud, og byens kristne fik lov til at besøge Sankt Vincent. De sørgede for kærlig pleje af alle hans sår, men den frygtelige tortur og de forfærdelige sår, den havde medført, gjorde, at han efter kort tid døde.

Sankt Vincents lig blev kastet ud til de vilde dyr på markerne, men en ravn kom og jagede alle dyrene, der prøvede på at spise af hans lig, bort. Derefter prøvede man at kaste Sankt Vincents lig i havet med en kværnsten om halsen, men hans lig flød i land, inden hans bødler i deres båd nåede indtil stranden. Derfor fik de kristne lov for at begrave Sankt Vincent, hvilket ifølge legenden skete den 22. januar 304.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så hvis Sankt Vincents dag bliver solfyldt, så vil vinteren meget snart være slut, så jeg håber, at vi får masser af solskin i løbet af i dag.