Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets allerførste tirsdag og dermed også den elvte samt allersidste dag i vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Hele dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktisk opgaver blandt andet har vi nået at pille resten af pynte af sidste års juletræ og handle lidt ind hos Fakta i Østervangs Centret samt gå hjemad via skoven.

Min Skat har blandet andet nået at klippe sidste års juletræ i stykker, bære affaldssækken med det itu klippede juletræ og dets stamme ned i vores garage samt støvsuge hele vores lille lejlighed og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, pakke resten af juletræspynten ned i diverse kasser, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge to maskinfuld altså 80 stykke tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte batterier, dagrenovation og papir i de relevante containere, samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad, frokost samt julens godter.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hæfter ender på det igangværende projekt.