Dagsarkiv: torsdag, 24. januar 2019, 21:45

Lille hvid hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle denne lille hvide gavepose …

2019/01/24/0601.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har kun brugt cirka et kvart nøgle hvidt ( farvenummer 18309 ) Karina ( 97% bomuld og 3% metalpolyester ) med en løbelængde på cirka 160 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets fjerde torsdag samt dermed også den syttende hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og på hjemvejen kørte han rundt om Poul, så han kunne aflevere alt det, vi havde købt for Poul, samt hente mig. Da vi kom hjem, tog min Skat frokost samt satte sig foran sin computer og jeg puttede alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før jeg tog frokost samt satte mig foran min computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså 51 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, gå en runde i Ballerup Centret samt handle ind hos Choko og Flying Tiger Copenhagen, hvor jeg foretog årets syvende ups, handle ind hos 7-Eleven og Lidl ved Herlev Station samt Føtex, H & M, Harald Nyborg og Netto i Big, tømme Pouls postkasse, besøge Poul, hjælpe ham med at putte alle hans nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, putte dagrenovation i den relevante container, tage tre fotokopier på Herlev Bibliotek, aflevere en blanket hos Herlev Kommune, handle ind hos Olivers Bakery og Herlev Fiskehandel på Herlev Torv samt Rema 1000 på Bangs Torv, hjælpe Poul med at putte alle hans nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, rydde op i hans fryse, køkkenskab med madvarer og køleskab, putte dagrenovation i den relevante container, handle ind hos Kirppu, hvor jeg købte en lille altankasse samt fem forskellige skildpadder, og Herlev Apotek på Herlev Torv samt Føtex i Herlev Bymidte Butikscenter, hjælpe Poul med at putte alle hans nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt putte batterier, glas, metal, pap, papir og plastik i de relevante container for ham, føles hjemad med min Skat samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2019/01/24/0501.jpg

… kogte kartofler, kogte rosenkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, krebinetter af hakket vildsvinekød samt nogle skiver rugbrød.

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen.

… vinterens 55. og januar måned samt dermed også indeværende års 24. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Dagens sold


Hverdagen, Skildpadder, Sold.

Første stop på dagens anden indkøbstur i Herlevs centrum blev Kirppu på Herlev Torv, hvor jeg lod mig friste til at købe denne lille polyresin altankasse med to spiseklare salathoveder …

2019/01/24/0301.jpg

… der kostede 7,00 kroner, samt en Littlest Pet Shop plastik havskildpadde …

2019/01/24/0302.jpg

… og fire forskellige Littlest Pet Shop plastik skildpadder …

2019/01/24/0303.jpg

2019/01/24/0304.jpg

2019/01/24/0305.jpg

2019/01/24/0306.jpg

… der kostede 11,11 kroner per styk, hvilket er en hel fin pris, der deres normalpris er cirka 40,00 kroner per styk.

Årets syvende ups !


Hverdagen, Sold.

Første samt eneste stop under dagens runde i Ballerup Centret blev Flying Tiger Copenhagen, hvor jeg købe to nøgler solskinsgult ( farvenummer 13-0758TPG ) Garn ( 100% bomuld ) med en påstået løbelænge på cirka 168 meter per 50 gram …

2019/01/24/0201.jpg

… der kostede en rund tier per styk og de skal bruges til et eller andet, der kan bringe lidt solskin ind i vores hjem.

Ugens fjerde solopgang …


Hverdagen.

… vinterens 55. og januar måned samt dermed også indeværende års 24. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Ved I godt …


Hverdagen.

… at det er torsdag den 24. januar 2019 i dag samt at det betyder, det så er lige præcist en hel måned altså 31 dage siden, det var juleaften, samt hvad der er endnu mere vigtigt at huske på, at der nu kun er elve måneder altså 334 dage til, det igen er juleaften ?

Det er nu ikke lige frem noget, der på nogen som helst måder kan stresse mig bare det allermindste, for på nuværende tidspunkt af året har jeg allerede klaret indpakningen af årets pakkekalender inklusiv en gave til både den allersidste lørdag og den allersidste søndag i november samt en gave til både første juledag, anden juledag og tredje juledag til Heidi, alle disse gaver ligger i en stor lukket papkasse, der står i det største af vores tre lejede rum hos Shurgard, samt årets pakkekalender inklusiv en gave til både den allersidste lørdag og den allersidste søndag i november samt en gave til både første juledag, anden juledag og tredje juledag samt årets julegaver til både min Skats tante samt hendes datter og de fik alle disse gaver samtidigt med de fik sidste års julegaver.

Dertil kommer, at jeg også allerede har nået at fremstille eller købe cirka en femtedel af de julegaver, jeg har planlagt at give i år.