Månedsarkiv: januar 2019

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens anden solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:46 …

2019/01/29/0501.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Ugens anden solopgang …


Hverdagen.

… vinterens 60. og januar måned samt dermed også indeværende års 29. af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:46 …

2019/01/29/0401.jpg

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via badeværelsets åbne vindue.

En lille sød overraskelse


Hverdagen.

Her til morgen overrasker samt glæder den ene …

2019/01/29/0201.jpg

… af vores fem miniorkideer os med sin allerførste helt nyudsprugne blomst …

2019/01/29/0202.jpg

… i denne omgang, så nu bliver det spændende, hvor mange blomster den når op på i år.

Vundet op


Hverdagen.

I dag bliver vist desværre en af de der rigtigt dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt især meget små overspringshandlinger som for eksempel at klare opvindningen af de to nøgler gult ( farvenummer 13-0758TPG ) Garn ( 100% bomuld ) med en påstået løbelænge på cirka 168 meter per 50 gram …

2019/01/29/0101.jpg

jeg købte i torsdags, så nu er de lige til at hækle af.

Sankt Valerius dag


Hverdagen.

For nitten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Valerius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Valerius dag og ifølge legende var han omkring år 300 biskop i Saragossa i det nordøstlige Spanien. Biskop Valerius stammede desværre så voldsomt, at hans menighed ikke gad at bruge tid på at høre på ham og derfor lod han sin diakon Vincent, der jo blev mindet den 22. januar, holde sine prædikener.

Den daværende romerske guvernør, der var kendt for sin grusomme forfølgelse af de kristne, gjorde sit yderste for at udrydde kristendommen samt især dens tilhængere og han befalede derfor at både biskop Valerius og hans diakon Vincent skulle arresteres.

Vincent blev udsat for de allermest grusomste former for totur, før han led martyrdød, men biskop Valerius blev derimod kun forvist til Anet vest for Paris, hvor han senere døde. Nogle beretninger påstår dog, at han senere vendte tilbage til Saragossa, hvor han forsatte sit virke som biskop, og ifølge nogle kilder skulle han derfor senere have lidt martyrdøden.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Valerius dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

En iskold morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus 0,6 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til minus 1,3 grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden er i løbet af den sidste lille times tid stilnet lidt af, så den nu blæser med fem meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kold, solfattig samt måske også våd vinterdag.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets fjerde mandag samt dermed også den nittende hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen flader stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han 8,5 kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, bogføre alle sidste uges kasseboner i et regneark, vaske og stryge to maskinfulde altså 96 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, gå en runde på Ro´s Torv samt foretage årets tiende ups hos Flying Tiger Copenhagen og købe en lille plante samt hente en pakke hos Føtex, putte de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2019/01/28/0701.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, krebinetter af hakket kalve- og svinekød med maximalt 12%, der er rørt sammen med 150 gram knust stegt bacon, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.