Dagsarkiv: tirsdag, 29. januar 2019, 8:50

Ugens anden solopgang …


Hverdagen.

… vinterens 60. og januar måned samt dermed også indeværende års 29. af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:46 …

2019/01/29/0401.jpg

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via badeværelsets åbne vindue.

En lille sød overraskelse


Hverdagen.

Her til morgen overrasker samt glæder den ene …

2019/01/29/0201.jpg

… af vores fem miniorkideer os med sin allerførste helt nyudsprugne blomst …

2019/01/29/0202.jpg

… i denne omgang, så nu bliver det spændende, hvor mange blomster den når op på i år.

Vundet op


Hverdagen.

I dag bliver vist desværre en af de der rigtigt dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt især meget små overspringshandlinger som for eksempel at klare opvindningen af de to nøgler gult ( farvenummer 13-0758TPG ) Garn ( 100% bomuld ) med en påstået løbelænge på cirka 168 meter per 50 gram …

2019/01/29/0101.jpg

jeg købte i torsdags, så nu er de lige til at hækle af.

Sankt Valerius dag


Hverdagen.

For nitten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Valerius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Valerius dag og ifølge legende var han omkring år 300 biskop i Saragossa i det nordøstlige Spanien. Biskop Valerius stammede desværre så voldsomt, at hans menighed ikke gad at bruge tid på at høre på ham og derfor lod han sin diakon Vincent, der jo blev mindet den 22. januar, holde sine prædikener.

Den daværende romerske guvernør, der var kendt for sin grusomme forfølgelse af de kristne, gjorde sit yderste for at udrydde kristendommen samt især dens tilhængere og han befalede derfor at både biskop Valerius og hans diakon Vincent skulle arresteres.

Vincent blev udsat for de allermest grusomste former for totur, før han led martyrdød, men biskop Valerius blev derimod kun forvist til Anet vest for Paris, hvor han senere døde. Nogle beretninger påstår dog, at han senere vendte tilbage til Saragossa, hvor han forsatte sit virke som biskop, og ifølge nogle kilder skulle han derfor senere have lidt martyrdøden.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Valerius dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

En iskold morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus 0,6 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til minus 1,3 grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden er i løbet af den sidste lille times tid stilnet lidt af, så den nu blæser med fem meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kold, solfattig samt måske også våd vinterdag.