Dagsarkiv: onsdag, 23. januar 2019, 21:45

Lille hvid hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle den anden lille hvide gavepose …

2019/01/23/1401.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har kun brugt cirka et kvart nøgle hvidt ( farvenummer 22493 ) Karina ( 97% bomuld og 3% metalpolyester ) med en løbelængde på cirka 160 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets fjerde onsdag samt dermed også den sekstende hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han otte kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså 10 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej, hvor jeg plant andet købte en lille plante, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev en genudsendelse fra i forgårs samt en delvis genudsendelse fra i søndags

2019/01/23/1301.jpg

… kartoffelrøsti, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili og knust hvidløg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen.

… vinterens 54. og januar måned samt dermed også indeværende års 23. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i de lavthængende skyer, der næppe formår at holde sig tætte resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede den nedgående sol over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 15:22 …

2019/01/23/1001.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede den nedgående sol over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 15:21 …

2019/01/23/0901.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.