Jeg er desværre stadigvæk frygtelig langt bagud med hensyn til at ajourføre min blog, der jo også fundere som min dagbog, fotoalbum, huskeblok med meget mere, og det fremmede jo ikke lige frem muligheden for at komme ajour, at vores webhotel lukkede for adgangen til den i en uges tid og at den kørte meget dårligt samt ustabilt de første to måneder efter adgangen til den blev genåbnet.

Dertil kommer, at der har været samt desværre forsat er så frygtelige mange meget forskellige praktisk opgaver vedrørende Poul samt hans nuværende bolig- og især helbredsmæssige situation, der har krævet og forsat kræver min fulde opmærksomhed, at jeg har manglet samt desværre forsat stadigvæk mangler både fysisk, psykisk og især tidsmæssige overskud til at blogge.

Og som om alt dette ikke var langt mere end nok, så har jeg i cirka to måneders tid ikke rigtigt kunnet samt måtte bruge den højre hånd på grund af bruddet i den, så det har ikke ligefrem fremmet min mulighed for at blogge hverken på Pivs eller min egen blog.

Jeg har sat mig for, at jeg skal væres lidt mere ajour med at skrive i hvert fald de helt små hverdagsindlæg og den slags indlæg er der sørme også frygtelige mange af, for bare fra år 2015 mangler jeg lidt over 500 af dem, fra 2016 lidt under 600 af dem, fra forrige år cirka 900 af dem og fra sidste år cirka 2.500 af dem på min egen blog, før jeg begynder at ajourføre Pivs blog, der fylder fire år og syv måneder i dag, da den blev oprettet den 13. juni 2014.

Så nu er den meget mildt skrevet yderst utålmodige lille størrelse selv begyndt at skrive eller rettere skrevet Piv har lige endnu en gang fundet ud af, at det slet ikke er bare tilnærmelsesvis halvt så nemt at skrive på en computer, som han regnede med, at det var. For han er alt for let til, at han kan trykke på tastaturets knapper, når han kan holde øje med tastaturet, kan han ikke se, hvad der sker på skærmen, når han kan se, hvad der sker på skærmen, kan han ikke nå tastaturet og musen vil slet ikke det samme som han vil, for den kører bare rundt med ham …

… ganske som den har lyst til, så Piv bliver desværre nok alligevel nødt til at vente på, der er en, der får tid til at skrive for ham, hvilket jeg også hellere end gerne vil gøre, for vi har nemlig mange rigtigt mange blogindlæg på vores fælles to-do-liste.

Det er nemlig meget langt fra nemt, at være en meget lille bitte and i en mega monster stor verden.

Hvis man lige som jeg elsker alle former for ænder og især hvis man holder af sin eller sine badeænder samt ænder til bad, så er det nok en rigtigt god ide at markere, at det i dag er Den Internationale Badeandedag.

Den Internationale Badeandedags dato blev den 13, januar, fordi det var den 13. januar 1970, at Ernie, der blev spillet af den amerikanske skuespiller Jim Henson, i fjernudsendelsen Sesame Street sang sin hyldest til sin elskede badeand.

Ingen ved, hvorfra de gule gummi badeænder stammer, men de allerførste af slagsen dukkede op i Amerika i slutningen af 1800-tallet, hvor der for alvor kom gang i produktionen af legetøj samt øvrige varer af gummi, men helt præcist hvornår de så elskede gummi badeænder blev opfundet samt hvem, der opfandt dem, ligger indtil videre hen i det uvisse.

I dag er badeænder ikke kun gule samt fremstillet af gummi, da de kan fås i stort set alle regnbuens mange skønne farver samt i andre former for materialer, og de er heller ikke længere et lille simpelt stykke legetøj, hvis primære målgrupper er babyer samt helt små børn, men elsket af alle aldersgrupper og især af voksne.

Rent faktisk har badeænderne formået at udvikle sig så meget, at de nu ikke kun findes i eller meget tæt på familiens badekar, men stort set alle de steder, hvor der findes mennesker, og i løbet af de seneste år er fænomenet kontoænder kommet til.

Meget kort skrevet er badeænderne gået fra at være et lille simpelt stykke babylegetøj til at være et yderst trendigt samleobjekt og i dag er badeænderne en yderst mangeartet flok med mange forskellige interesser samt meninger.
 
 
Bonusinformation …
I januar 1992 faldt en container med 29.000 gummi badeænder af et stort fragtskib i Stillehavet, hvorfra havstrømmene og vinden bragte dem op til Alaska, derfra forsatte flere af dem ad Beringstrædet og op til femte år senere afsluttede nogle af dem deres lange rejse på havstrømmene ved at gå i land på kystene i Arktisk, Australien, Indonesien samt Nord- og Sydamerikas, hvilket gav verdens forskere ny samt meget værdifuld viden om havstrømmene.