Årets femtende tirsdag samt dermed også den sjette hverdag efter vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og bagefter var han til sin helt normale tirsdagstræning, da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en meget atypisk tirsdag samt en af den slags dage, jeg håber, jeg aldrig nogensinde mere kommer til at opleve.

I morges kørte jeg sammen med min Skat, da han kørte hjemmefra på det helt normale tidspunkt, og jeg blev så sat af ved Poul ved lidt i 6:00 tiden. Ved cirka 7:30 tiden blev Poul og jeg hente af den Falck-taxa, der skulle køre os til Rigshospitalet, hvor Poul så var klokken cirka 8:30 til klokken cirka 14:30 fik taget diverse prøver samt var til diverse undersøgelser, så personalet derinde kender ham og hans krop så godt som muligt, før han bliver operaret i morgen.

Bagefter ventede vi i cirka halvanden times tid på den Falck-transport, der skulle køre os retur til Poul og da vi var kommet hjem til han, ryddede jeg op i hans køkkenskab med madvare samt hans køleskab, puttede dagrenovation, glas, metal, pap, papir og plastik i de relevante containere samt handlede hos Føtex i Herlev Bymidte Butikscenter, puttede alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt fandt rent sengetøj og tøj frem for ham, før jeg tog hjem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne.

Mini Nikon og jeg nøjes ikke med kun at fotografere ugens anden solnedgang over Køgevej via altanes lukkede vinduer, men også fra stuen via den åbne altandør …

… hvilket skete klokken lige præcist 19:42.

Da jeg fotograferede ugens anden solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt mere med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 19:43 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede ugens anden solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 19:42 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… årets 100., forårets 41. og april måneds tiende af slagsen over Køgevej klokken lige præcist 19:42 …

… da Mini Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens lukkede vinduer.

… hurtigt pande ala Peter ( hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med en fintsnittet gul peberfrugt samt kartoffel- og løgtern ), der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt stegt bacon.

… årets 100., forårets 41. og april måneds tiende af slagsen over Herlev Ringvej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

For ni døgns tid siden altså den 1. april 2018 fyldte min blog tolv år og det fik mig til at se lidt på dens statistik og det fik mig så også lige til at se lidt på dens udvikling, dermed fandt jeg ud af følgende …

Da min blog kunne fejre sin allerførste fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de første tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 242 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin anden fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 542 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin tredje fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 866 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin fjerde fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 1.634 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin femte fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 1.646 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin sjette fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 1.968 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin syvende fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 2.142 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin ottende fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer har nået at skrive 2.660 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin niende fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer har nået at skrive 4.154 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin tiende fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer har nået at skrive 6.818 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin elvte fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer har nået at skrive 7.296 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin tolvte fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de senest tolv måneder som blog-ejer har nået at skrive 6.129 indlæg.

Det vil altså sige, at hvis vi ser bort fra mit tolvte år som blogejer, der er det år, hvor jeg har skrevet tredjeflest indlæg, så har jeg i løbet af de første tolv år som blog-ejer brugt mere og mere tid på at skrive på min blog eller skrevet på en anden måde … jeg er blevet bedre og bedre til at bruge min blog som det sted, hvor jeg gemmer alt det, jeg så gerne vil kunne finde hurtigt frem eller kunne huske samt mindes.

Jeg ved udemærket godt, at der for eksempel ikke er nogen som helst ud over min Skat og mig, der har nogen som helst former for interesse i at kunne huske, hvad vi fik til middag i dag, i går, i forgårs og så videre, men vi synes, det er sjovt lige at kunne slå det op på bloggen.

Lige som jeg også synes, det er sjovt, at kunne slå op på bloggen, hvornår det nu lige var, at jeg købte det garn, stof eller øvrige former for kreative materialer, jeg endeligt langt om længe har fået eller rettere taget tid til at bruge. Det er jo også sjovt at kunne se, hvad jeg har givet for det.

Det er også dejligt lige at kunne slå op på bloggen, hvornår det nu lige var, at vi købte denne her ting. For eksempel fandt vi jo via min blog ud af, at vores anden el-kedel blev købt den 22. september 2008 og at den dermed kun havde holdt i små 2½ år, da den stod af den 9. januar 2011 samt at dens afløser altså vores tredje el-kedel, der allerede er blevet udskiftet, blev købt nogle få dage senere. Dermed fandt jeg også ud af, at vores fjerde el-kedel, der var et fejlkøb, blev afløst af vores femte el-kedel den 4. september forrige år.

Dertil kommer, at vi synes det er sjovt at kunne se tilbage på vores forskellige former for mere eller mindre omfattende renoveringsprojekter i lejligheden, for eksempel i forbindelse med vi fik nye vinduer samt altandøre.

Så er der alle de mange virkelige dejlige stunder, min Skat og jeg har haft sammen. Dem vil jeg altså ikke kun nøjes med at gemme i mit hjerte, og på denne måde kunne jeg blive ved med at remse op, hvorfor jeg i større og større grad skriver mere og mere på min blog.

Jeg ved udemærket godt, at der med meget stor sikkerhed ikke findes andre end lige præcist mig og så måske min Skat, der har nogen som helst former for interesse i at læse alle min blogs mange indlæg, men nu er det jo også mig og ikke andre, der betaler for at have denne blog, og derfor bliver der også kun skrevet på denne blog om noget, jeg har lyst til at kunne genlæse på et senere tidspunkt, hvis jeg altså nogensinde får tid til at gøre det.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 4,5 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus 4,3 grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt skydække ligger som en tung dyne over vores lille område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kold, solfattig samt måske også våd forårsdag.