Dagsarkiv: tirsdag, 24. oktober 2017, 21:00

Ugens anden solnedgang …


Hverdagen.

… årets 297., efterårets 54. og oktober måneds 24. af slagsen over Holbækmotorvejen drukende, da de altid meget gavmilde vejrguder stadigvæk ikke vil lukke for himlens meget store sluser.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor regnen vælter ned, udendørstemperaturen er plus 10,1 grader og vinden blæser med syv meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sover min elskede Skat og jeg er ved at skrive nogle af indeværende måneds frygtelige mange manglende blogindlæg.

Oprydning i overskudet af små gaver til min Skat


Hverdagen.

I morges startede jeg med at finde alle de mange meget forskellige små ting frem, jeg havde i overskud, da jeg var færdigt med at pakke alle gaverne ind til årets udgave af en adventskalender, årets udgave af en pakkekalender inklusiv en gave til den allersidste lørdag og den allersidste søndag i november samt en gave til den 25., 26., 27., 28. og 29. december samt årets Halloweengaver, årets fødselsdagsgaver og årets julegaver til min Skat, så jeg kunne komme til at rydde op i dem og dermed også få lidt styr på dem.

Det endte med, at jeg tog nogle få små ting fra, som min Skat får som små bonus fødselsdags- og julegaver i år, derefter begyndte jeg at sortere lidt i alle de resterende ting, hvorefter jeg begyndte at pakke dem ned i disse tre grå 31 liters plastik SmartBokse …

2017/10/24/0201.jpg

… der normalt står i vores arbejdsværelse, så jeg både hurtigt samt nemt kan komme til deres indhold, hvis jeg får lyst til at give min elskede Skat en lille gave i utide sådant simpelthen bare fordi, jeg elsker ham.

Ganske typisk for mig så har de tre grå 31 liters plastik SmartBokse selvfølgeligt et nummer, lige som de også har hvert sit regneark på min computer, for selvfølgelige har jeg noteret, hvad der ligger i hver af dem, så jeg endnu hurtigere samt endnu nemmere kan finde lige præcist den ting, jeg har lyst til at give min Skat næste gang han skal have en lille uventet gave i utide af mig.

Ugens anden solopgang …


Hverdagen.

… årets 297., efterårets 54. og oktober måneds 24. af slagsen over Holbækmotorvejen drukende, da de altid meget gavmilde vejrguder forsat ikke vil lukke for himlens meget store sluser.

I dag er det lige præcist ti år siden …


Hverdagen.

… jeg sidst har været på arbejdet.

Jeg kan altså simpelthen bare ikke rigtigt fatte, at der allerede er nået at gå ti hele år siden jeg sidst har været på arbejdet, og selv om jeg er begyndte at få det en hel del bedre både fysisk og psykisk samt jeg især er begyndt at få det bedre, efter jeg blev 100% fuldtidshjemmegående for min egen eller rettere min Skats regning, da det er ham og kun ham samt min meget lille bitte for længst helt opbrugt opsparing, der har forsøget mig i hele min periode som 100% fuldtidshjemmegående, så føler jeg mig desværre stadigvæk ikke lige frem sådant helt på toppen. For det er lige som om, at hver gang jeg føler, at nu går det rigtigt godt, så får jeg igen en kortere eller længere periode, hvor jeg ikke rigtigt har det i mig, der skal til, for at jeg kan nå bare lidt mere end lige præcist alle de så absolute allermest nødvendige af alle de der helt almindelige praktiske daglige gøremål.

Derfor tillader jeg mig dagligt at glæder mig over, at min Skat har givet mig muligheden for at gå hjemme samt at jeg stadigvæk har hans 100% fulde opbakning, og at min psykolog flere gange sagde til mig, at jeg skal forsætte med at være 100% hjemmegående lige så længe jeg selv har lyst til at være det samt min Skat og jeg kan få vores økonomi til at hænge bare nogenlunde fornuftigt sammen.

Jeg vil ikke ligefrem påstå, at jeg savner det at have et job og jeg savner i hvert fald slet ikke mit sidste job, som på grund af blandt andet et meget dårlig både fysik og psykisk arbejdsmiljø samt en total inkompetent ledelse kørte mig fuldstændigt helt ned både fysisk og psykisk.

Jeg indrømmer hellere end gerne samt helt uden at skamme mig, at minderne fra mit sidste job altså ikke ligefrem er med til at give mig lyst til at få et nyt job. For jeg er simpelthen bange for, at historien skal gentage sig endnu en gang, især fordi jeg desværre nok stadigvæk er alt for pligtopfyldende, hjælpsom samt hensyntagende over for alle andre end lige præcist mig selv.

En kølig morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 8,7 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 8,8 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader, hvilket ikke burde være helt urealistisk i slutningen af oktober måned.

Vinden er i løbet af den sidste times tid stilnet lidt af, så den nu blæser med fem meter i sekundet og regnen falder stille over vores lille område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kølig, trist samt våd efterårsdag.