Dagsarkiv: lørdag, 7. oktober 2017, 19:30

Aftens menu …


Hverdagen.

2017/10/07/1401.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, baconomsvøbte farsruller, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Så er …


Hverdagen.

… vi sørme allerede nået til kvalifikation til årets sekstende Formel 1 løb, så siden klokken 7:30 har min Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for ingen af dem vil jo gå glib af kvalifikationen inklusiv både op- og nedtakten til den til årets sekstende Formel 1 løb, der køres på Suzuka International Racing Course i Japan i morgen.

Husk at …


Hverdagen.

… det er i morgen søndag den 8. oktober 2017 klokken 10:00, at Løb For Livet inviterer til månedens udgave af det traditionsrige Folkeparkens Motionsløb.

Så kom og deltag samt løb en, to, tre, fire eller fem omgange i Folkeparken altså fra 1,7 kilometer til 8,5 kilometer ad den både meget afvekslende samt kuperet rute, da der løbes på en god blanding af asfalt, fliser, grus og græs.

Det koster kun en rund tier per snude at være med og hele fortjenesten ved salget af startsnummer går til indkøb af præmier, for der er en lille præmie til cirka hver femte deltager. Disse præmier er som reglen en lille æske chokolade eller en lille pose slik altså noget, der er blevet købt på tilbud til 10,00 eller 20,00 kroner per styk, men heller mange små præmier end et par tre store. Der ud over er der også nogle større præmier, der er sponsoreret af diverse lokale handlende samt virksomheder.

Tynd råhvid hæklet karklud


Håndarbejde.

Så har jeg lige fået hæklet de tre afsluttende rækker fastmasker hele vejen rundt om samt hæfte de to medfølgende ender på den tolvte tynde råhvide karklud …

2017/10/07/0101.jpg

… til os selv, for det er ikke kun Poul, der gerne vil have små tynde kar- og vaskeklude, der er nemme at vride, det vil jeg nemlig også.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, hvis man ellers kan tale om design, for jeg har bare slået 40 luftmasker op samt hæklet 25 rækker med stangmasker, og jeg har kun brugt tyve gram råhvidt Garn ( 100% bomuld ) fra Flying Tiger Copenhagen samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Sankt Birgittas dag


Hverdagen.

For atten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Birgittas dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Indtil år 1686 hed den 7. oktober Sankt Birgittas dag og dagen var officiel mindedag for en svensk adelsfrue, der blev født i 1303, hun var for øvrigt ud af en gammel svensk kongeslægt.

Birgitta gennemførte flere pilgrimsrejer lige som Jomfru Maria flere gange åbenbarede sig for hende.

I år 1344 oprettede den omtalte svenske adelsfrue Birgitta et kloster i Vadstena, der i løbet af de følgende århundrede blev til Sveriges åndelige centrum ganske lige som Roskilde blev det i Danmark.

Dronning Margrethe den første af Danmark var meget hengiven overfor Sankt Birgitta og derfor sørgede hun for, at der blev oprettet et Sankt Birgitta kloster i både Mariager samt Maribo.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Birgittas dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.