Dagsarkiv: torsdag, 26. oktober 2017, 19:30

Aftens menu …


Hverdagen.

2017/10/26/0801.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, stegt medister, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Hvidt hæklet pyntehalstørklæde


Håndarbejde.

Så har jeg lige nået at hækle de sidste seks rækker samt hæfte de to medfølgende ender på det fjerde hvide pyntehalstørklæde …

2017/10/26/0101.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, det er hæklet efter, og jeg har kun brugt et nøgle hvidt ( farvenummer 156 ) Nissegarn ( 100% akryl ) med en løbelænge på cirka 167 meter per 50 gram fra Coop Danmark samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 6,0.

En halvlun morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 10,1 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 10,2 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader, hvilket ikke burde være helt urealistisk i slutningen af oktober måned.

Vinden blæser forsat med fem meter i sekundet og regnen falder stille over vores lille område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kølig, trist samt våd efterårsdag.