… kogte babygulerødder og meget fine ærter, kogte kartofler, kogt hamburgerryg samt nogle skiver rugbrød.

… årets 296., efterårets 53. og oktober måneds 23. af slagsen over Holbækmotorvejen drukende, da de altid meget gavmilde vejrguder midt på eftermiddagen endnu en gang åbnede for himlens meget store sluser og de endnu ikke har lukket dem igen.

Så har min elskede Skat lige taget den færdigbagte drømmekage ala Peter …

… ud af ovnen og hvis den smager lige så godt, som den dufter, så er den god virkelig god, men det finder vi først ud af, når vi har nydt vores aftensmad.

… er min elskede Skat …

… i fuld gang med at røre dejen til den kage, han plejer at have med på arbejdet i anledningen af sin fødselsdag, for da vi har fået nyt komfur, vil han lige prøve, hvordan kagen bliver i dets ovn.

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt saltkød.

… hvor regnen holder en pause, udendørstemperaturen er plus 10,8 grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores område af Roskilde, nyder jeg en kvart liter appelsinjuice …

… samtidigt med min Skat ærgrer sig over, at han kun kunne løbe 2.000 meter samme med mig, før han fik for ondt i sin højre lyske til, at han turde at forsætte med at løbe de sidste 7,2 kilometer af dagens planlagte løbetur og jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat, før jeg ramte træthedens mur.

… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er plus 9,8 grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg er ved at udvælge, pakke samt klippe nogle af billederne til indeværende måneds frygtelige mange manglende blogindlæg.

… årets 296., efterårets 53. og oktober måneds 23. af slagsen over Holbækmotorvejen drukende, da de altid meget gavmilde vejrguder i løbet af natten endnu en gang åbnede for himlens meget store sluser og de endnu ikke har lukket dem igen.

For atten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Sørens dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Ifølge legenden må det være Sankt Severinus, der på dansk blev til Sankt Søren, der var Biskop i Kõln samt døde omkring år 400, dagen er opkaldt efter, men det kan dog også være den bondedreng fra Gammel Rye egnen, der forlod landbruget for at blive første munk, senere præst og til sidst døde som biskop i Køln, dagen er opkaldt efter.

I hvert fald findes der to forskellige steder i Danmark en hellige kilde, der er opkaldt efter Severinus. Den ene af de to omtalte kilder lå oprindeligt på Holmstrup Mark, der tidligere var meget berømt, og hvor der afholdtes fire årlige markeder lige indtil disse på grund af herskende misbrug blev flyttet til Kalundborg af Frederik den Anden.

Den anden af de to omtalte hellige kilder ligger i Gammel Rye, hvortil folk i katolsk tid valfartede og ved denne kilde afholdte man fra år 1579 marked på Sankt Sørens dag samt Helligkorsdag, men om det var på Vår Korsmesse eller Høst Korsmesse, har jeg ikke kunne finde ud af, men jeg tror selv, at det var på Vår Korsmesse, da de to markeder ellers har ligget meget tæt på hinanden. Det siges, at vandet i denne Sankt Sørens Kilde selv den dag i dag kan helbrede blandt andet øjensygdomme.

I det gamle danske bondesamfund mente man, at det på Sankt Sørens dag var på tide, at kreaturerne kom tilbage til stalden, for som man sagde: "Når Sankt Søren kommer til by, giver man køer og kalve ly", og da det som oftes regner på Sankt Sørens dag, mente man, at man i tørkeperioder hele året rundt med fordel kunne bede til Sankt Søren for at få regnen til at komme.