Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets attende mandag samt dermed også den tiende hverdag efter vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

I dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og bagefter hentede han mig hos Poul, så vi kunne følges ad til Fyciocenter Roskilde, hvor min Skat skulle til sin helt normale mandagstræning.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge to maskinfulde altså 77 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte glas, pap, papir og skraldespanden i de relevante containere, gå en runde i Ballerup Center og foretage årets 36. ups hos Stof 2000, besøge Poul samt handle ind hos Vang Poulsens Efterfølger og Føtex for ham, gå hjem fra Fyciocenter Roskilde samt handle ind hos Netto og Lidl på Københavnsvej samt Kiwi Mini Pris i Dommervænget, vande alle vores potteplanter både i opgangen samt i lejligheden og de helt små plantepusser ude på altanen samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gå i seng, for nu er jeg igen så træt, at jeg har langt mere end helt almindelige svært ved at holde mig vågen.