Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets attende torsdag samt dermed også den ottende hverdag efter vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat kun på arbejdet i seks timer, da han flexede ud, så han kunne nå at købe de reservedel, han skulle bruge til at montere vores nye vaskemaskine samt efterfølgende gøre det og bagefter løb vi første mine fem kilometer, hvorefter han løb fjorten kilometer og jeg løb 600 meter.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 44 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte papir og skraldespanden i de relevante containere, handle ind hos Fakta i Østervangs Centret, blive færdigt med det igangværende hæklede projekt, rydde op i skabet under køkken vasken og min Skats værktøjskasse samt vaske op efter vores morgenmad og frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.