Arkiver

Hæklede ugleformede grydelapper


Hverdagen, Håndarbejde.

På stort set alle vores fridage kan min Skat rigtigt godt lide at sove lidt længere om morgen end han gør alle de hverdage, hvor han skal på arbejdet, hvorimod jeg fortrækker at stå op til næsten normaltid af den simple grund, at jeg stort set er sultedøden nær på det tidspunkt af døgnet og jeg derfor er nødt til at få noget at spise.

For ikke at komme til at forstyrre min Skats videre skønhedssøvn, så når jeg har nydt min morgenmad samt min morgenthe, plejer jeg at sætte mig rigtigt godt til rette i et hjørne af den ene af vores to sofaer, da den anden af vores to sofaer jo er fyldt langt mere end godt op af nogle ganske få af alle mine dejlige plyssede ænder, hvor jeg så hygger mig med at læse i den igangværende bog eller nørkle med det igangværende håndarbejdsprojekt, indtil min Skat står op.

Her til morgen nåede jeg at hækle de afsluttende kanter hele vejen rundt samt hæfte de medfølgende ender på dette par brune ugleformede grydelapper …

2014/01/12/001.jpg

… model unge, der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt lidt over et af de seks nøgler brunt ( farve nummer 37 ) og cirka et halvt af de fire nøgler lysebrunt ( farve nummer 38 ) Timeless Cotton ( 100% bomuld ), jeg købte den 9. november forrige år, en lille bitte rest hvidt ( farve nummer 01 ) Timeless Cotton ( 100% bomuld ), der var tilovers fra et tidligere grydelappeprojekt, og fire sorte plastik standar knapper med en diameter på 1,50 centimeter fra Stof & Stil samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Da jeg endnu ikke har besluttet, hvem der skal have dette par grydelapper, vil de til at starte med blive lagt ned i en af de fem sorte 15 liters SmartBokse, der rummer mit efterhånden ikke helt lille lager af små samt mindre hjemmefremstillede gaver, hvis der vel og bemærker er plads til dem, for de fem omtale plastikkasser er ved at være rigtigt godt proppede.