Årets tredje mandag samt dermed også den trettende hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

I dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og bagefter var han til sin helt normale mandagstræning.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge to maskinfulde altså 80 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte skraldespanden, pap og glas i de relevante containere, handlet lidt ind hos Aldi på Søndre Ringvej, puttet de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, læst den igangværende bog færdig, fået styr på skabet i badeværelset, skrive den sidste halvdelen af de nye LP´er ind i en database samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmads samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gør mig klar til at gå i seng, hvilket min Skat allerede har gjort, for så kan han lige nå at læse i nogle minutter, før vi skal sove.

… pomfrit, en stegt paneret rødspættefilet samt nogle skriver rugbrød.

Som jeg var inde på i lørdags, så der er tre steder i vores lille lejlighed, hvor jeg simpelthen bare ikke er i stand til at holde pinlig orden og det er skabet i badeværelset, skabene i entreen samt skabet under køkkenvasken.

I lørdag fik jeg styr på skabet under køkkenvasken og da jeg havde ryddet til side, vasket op, tørret af samt stillet på plads efter min Skat og min morgenmad samt min frokost, startede jeg med at samle alt det, der egentlig burde befinder sig i skabet i badeværelset, men som stod på køkkenbordet, på vores seng, hvorefter jeg tog alt det, der stod i skabet i badeværelset, samt anbragte det på vores seng …

… derefter vaskede jeg skabet i badeværelset af både indvendigt og udvendigt, før jeg puttede alt det, det lå på vores seng, på plads i det …

… så nu har vi igen noget nær pinlig orden i skabet i badeværelset. Så må vi se, hvor lang tid orden holder denne gang.

… at jeg i forgårs, i går samt indtil videre også i dag ikke har nået at foretage mig ret meget mere end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske og huslige opgaver, men til gengæld har jeg så nået at hygge mig med at læse Kjetil Trys spændingsroman "Lad de små børn komme til mig" …

… jeg købt i onsdags, og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en rigtigt god læseoplevelse.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Fabians og Sankt Sebastians dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Fabians og Sankt Sebastians dag.

Ifølge legende blev Sankt Fabian i år 236 udnævnt til pave Fabian den 1., da en flok kristne var forsamlet i Rom for at vægle en ny biskop, pludseligt satte en due sig på Fabians hoved og på trods af at han var en fremmed i byen samt at der var flere kendte mænd imellem kandidaterne til det ledige embede, så tog man det som et tegn på, at han skulle udpeges til det høje embede, hvilket han besad frem til sin død den 20. januar 250.

Det siges, men det vides dog ikke med sikkerhed, at pave Fabian den 1. døbte kejser Philip Araberen og hans søn, at han stod for byggearbejdet i katakomberne, at han styrkede kirkens organisering i Rom samt at han udnævnte embedsmænd til at registrere martyrernes bedrifter.

Rent faktisk ved man ikke ret meget med sikkerhed om pave Fabian den 1., men der er dog tegn på, at hans embedsperiode havde stor betydning i den kristne kirkes tidlige historie samt at han blev højt værdsat af Cyprianus, der var biskop af Karthago.

Pave Fabian den 1. led martyrdøden under kejser Decius forfølgelser af kristne den 20. januar 250, og han blev begravet i Callistus katakomber, hvor der er fundet et mindesmærke for ham.

Ifølge legende var Sankt Sebastian officer i kejser Diocletians hær af livvagter samt hemmeligt kristen, men da dette i år 286 blev afsløret, blev han dømt til døden ved skydning og derfor blev han overgivet til mauretanske bueskyttere, der bandt ham til et træ samt efterfølgende gennemborede ham med pile, men på trods af at han blev ramt af adskillige pile, så døde han ikke.

Det siges, at en enke plejede ham tilbage til livet, men at kejser Diocletian endnu en gang dømte ham til døden og denne gang skulle han dræbes af kølleslag. Bagefter blev Sankt Sebastians lig smidt i en kloak, hvor det blev fundet af en from kvinde, der drømte, at Sankt Sebastian bad hende om at begrave hans lig i nærheden af katakomberne.

I det gamle danske bondesamfund troede man, at safterne begynder at stige i alle væksterne på Sankt Fabians og Sankt Sebastians dag og det er jo rigtigt dejligt at vide, at på trods af vinternes frost og sne, så er forårets godt nok meget langsomt så småt ved at ankomme til vores breddegrader.

… og så var år 2014s tredje weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

Til gengæld kan vi jo så begge to glæde os over, at der nu kun er tolv hele arbejdsuger med forhåbentligt i alt kun 60 arbejdsdage tilbage, før vi kan tage hul på årets ti sammenhængende dage lange påskeferie.