Årets allerførste fredag samt dermed også arbejdsdelen af årets allerførste uge er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.
Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løbe vi første mine 4.200 meter, hvorefter han løb ni kilometer og jeg løb 400 meter.
For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge to maskinfulde altså 66 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, handle ind hos Tiger, hvor jeg kom til at foretage årets anden ups, og Bog & Ide i Skomagergade samt Føtex og Panduro Hobby, hvor jeg kom til at foretage årets tredje ups, på Ro´s Torv.
Nu vil jeg slukke computeren og derefter vil jeg sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, den anden af dem er jo lige som fyldt rigtigt godt op af diverse plyssede ænder, for jeg kan sangens hækle på det igangværende projekt samtidigt med jeg klemmer min Skats ribben, imens han ser fjernsyn, hvilket han lige kan nå at gøre i cirka en times tid, før sengen for alvor kalder på os begge to.