Dagsarkiv: onsdag, 15. oktober 2014, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 42. onsdag samt dermed også den 58. hverdag efter vores seksten dage lange og dog alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, regnen vælter ned og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

I dag flexede min Skat ud to timer før sin normale gå-hjem-tid og dermed kunne han nøjes med at være på arbejdet i seks timer, da han kom hjem samt havde fået frokost, gik vi i gang med at hænge to loftslamper op i soveværelset, så nu kan vi se, hvad vi foretager os derinde også efter det er blevet mørkt udenfor.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at blive færdigt med det igangværende hæklet projekt, tale i telefon med min Skats tante og Wivi, vaske og stryge en maskinfuld altså 15 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse klapkasser og skuffer, vande plantepusserne på altanen samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg starter op på det næste projekt.

Lyseblå hæklet hagesmæk med hvide bindebånd og kanter


Håndarbejde.

Jeg er lige blevet færdigt med at hækle de hvide bindebånd og kanten hele vejen rundt om samt hæfte de medfølgende ender på den anden lyseblå hæklede hagesmæk …

2014/10/15/0001.jpg

… der er mit 100% eget design og jeg har brugt 22 gram af de fire nøgler lyseblåt ( farve nummer 34 ) Timeless Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram, jeg købte den 22. september i år, 5 gram hvidt ( farve nummer 202 ) Bumbo Bomuld ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Sankt Helvigs dag


Hverdagen.

For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Hedvigs Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Hedvigs dag, og kvinden, dagen er opkaldt efter, hed oprindeligt Jadwiga, men lige som med så mange andre bibelske samt historiske navne blev det i Danmark ændret til et mere danskklingende navn og derfor kom hun til at hedde Helvig.

Sankt Hedvig var en klostergrundlægger med meget mere, der var i stand til at se ind i fremtiden, og ud over dette ved man ikke ret meget mere om hende, end at hun levede i Schlesien samt at hun døde omkring år 1243.

I det gamle danske bondesamfund forbandt bønderne Sankt Helvigs dag og Sankt Gallus dag, der falder i morgen altså den 16. oktober, med følgende varsel … er Hedvig våd og Gallus tør, så kan man så rug i både mose og kær.