Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 43. onsdag samt dermed også den 63. hverdag efter vores seksten dage lange og dog alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, tog han noget hurtigt frokost, før han satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at blive færdigt med det igangværende hæklet projekt, vaske og stryge en maskinfuld altså 19 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse klapkasser og skuffer, vande plantepusserne på altanen, handle ind ad to omgange, første gang hos blandt andre Flensborg Bog & Ide på Stændertorvet, hvor jeg kom til at købe en bog, Super Best i Skomagergade, hvor jeg kom til at købe to søde polystrone æbler, Føtex i Roskildes Stations Center, hvor jeg kom til at købe tre små snemænd samt Fakta på Køgevej, og anden gang hos blandt andre Panduro Hobby på Ro´s Torv, hvor jeg kom til at foretage årets 81. ups, samt Lidl og Netto, hvor jeg kom til at købe en bog, på Københavnsvej samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg starter op på det næste projekt.