Dagsarkiv: tirsdag, 21. januar 2014, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tredje tirsdag samt dermed også den fjortende hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løbe vi første mine 4.600 meter, hvorefter han løb 7,2 kilometer og jeg løb 400 meter.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 47 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive de nye CD´er ind i en database og efterfølgende rippe dem samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmads samt min frokost.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen.

2014/01/21/201.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, godt krydderede stegte strimler af kyllingebryst samt nogle skriver rugbrød.

365 CrossStitch designs


Hverdagen.

Da min Skat kom hjem fra arbejdet, havde postbudet sørget for, at der lå en stor brune kuvert i vores postkasse til mig, den indeholdte det specielle engelske håndarbejdsblad, jeg bestilte nytårsdag.

Det drejede sig om særudgivelsen med 365 forskellige broderier …

2014/01/21/101.jpg

… altså 365 CrossStitch designs 2014, der udkom i slutningen af sidste år og jeg har allerede fundet flere søde ting i det, jeg gerne vil i gang med at brodere. Bladet koster 9,99 engelske pund altså cirka 90,59 danske kroner.

Årets allerførste helt små plantepusser


Hverdagen.

Da min Skat og jeg havde sagt: "Farvel" til de allersidste af sidste års plantepusser, plantede han 46 løg fordelt nogenlunde ligeligt over otte forskellige former for små søde kulørte blomstrende forårsbebudere i den lille brune plastik altankasse …

2014/01/21/001.jpg

… der efterfølgende blev vandet samt anbragt på den korte hylde ude på altanen.

Det allerførste af årets helt lille plantepus begyndte at bryde igennem jorden allerede lillejuleaftensdag og her tre uger inde i det nye år er der efterhånden en hel lille flok af meget små lysegrønne plantepusser …

2014/01/21/002.jpg

… der er på vej op imod Solen og varmen. Jeg er så bare bange for, at det er lidt for tidligt, de er på vej op, og især hvis vi nu får en længere periode med frost.

I hi


Hverdagen.

Jeg har simpelthen bare aldrig været fan af januar måned, da jeg finder den både alt for kedelig, kold samt mørk og jeg bliver det nok aldrig.

Kedelig … fordi jeg mangler alt hyggen og lyset, der var fremme til jul, kold … fordi frost, slud og sne bare aldrig har været mig samt mørk fordi jeg længes efter Solens dejlige livgivende lune stråler.

Hvis jeg havde mulighed for at gøre det, så gik jeg i hi, men det har jeg så desværre ikke og derfor nøjes jeg med at putte mig under et lunt tæppe i et hjørne af den ene af vores to sofaer, der er jo lige som slet ikke plads til mig i den anden af dem, da den er godt fyldt op af diverse plyssede ænder, der klumper sig sammen for at holde varmen, og så gemmer jeg mig væk med snude godt begravet i en spændende bog eller med hænder travlt beskæftige med et udfordrende håndarbejde.