Selv om min Skat og jeg i den sidste lille times tid har gået rundt i hele vores lejlighed, imens vi meget ihærdigt har ledt efter vores fem sammenhængende dages lange påskeferie, har vi desværre endnu ikke fundet den. Kan det virkeligt passe, at den allerede er brugt helt op ?

Går fem sammenhængende dages påskeferie virkelig så ufatteligt enormt hurtigt ?

Påskeferiens femte samt desværre også allersidste dag enten med at blive brugt til færdiggørelsen af diverse af de mange praktiske opgaver, vi har taget hul på i løbet af vores påskeferie.

… kogte grønne bønner og crispy majs, kogte kartofler, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg, knust oregano samt fint revet rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

… og dermed også april måneds allerførste af slagsen over Køgevej klokken lige præcist 19:35 …

… da mit kamera og jeg lige nåede at fotografere den via altanens åbne vindue.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Aprilsnar, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Jeg har dog tilføjet et par nyere begivenheder i dette indlæg for at gøre det lidt mere aktuelt.

Aprilsnar er en meget gammel skik, der hænger sammen med foråret, der traditionelt har givet en god anledning til at drille, gække og vende hverdagens normer sådant lidt på hovedet, lige som det for eksempel også sker til både nytår og fastelavn.

I Tyskland har man kendt til skikken at narre april fra begyndelsen af 1600-tallet, men en lignende skik, der hed qurinalerne, fandtes allerede i det gamle Rom. Den gang var narrerierne knyttet til nytår, hvor vi jo også i dag bruger forskellige former for spøg-og-skæmt samt laver godmodige drillerier med hinanden.

En af de mange spændende teorier omkring valget af lige præcist den 1. april til at være narredato hænger sammen med kalenderreformen. Det vil sige overgangen fra den julianske til den gregorianske kalender, men hvorvidt det passer eller ej, kan man ikke rigtigt finde ud af. For langt de fleste kulturer har en eller anden form for forskellige narredage, der som regel er placeret i tilknytning til betydelige skift i årets cyklus som for eksempel nytår og forår.

Frankrig var det allerførste land i Europa, der overtog pave Gregorius´ kalender, hvilket skete allerede i 1582, men allerede i 1564 havde en vedtaget lov flyttet årets officielle starttidspunkt fra påske til den 2. januar. En af konsekvenserne ved dette kalenderskift var, at nytår blev flyttet fra en dag i slutningen af marts eller starten af april til den 1. januar.

Ifølge denne teori blev den franske betegnelsen Poisson d´avril, der kan oversættes til Aprilsfisk sammen med drillerier, knyttet til de stædige, der ikke ville lade sig indrulle i det nye system, men derimod hårdnakket holdt fast ved at fejre det gamle nytår.

Denne teori kan dog ikke forklare, hvorfor aprilsnarreriet så var udbredt i anglikanske så vel som protestantiske lande på den 1. april allerede før overgangen til den gregorianske kalender.

I gamle dage, det vil sige for en cirka 150 til 200 år siden, handlede aprilsnarrerierne primært om at få sit "offer" til at løbe afsted for at gøre eller se et eller andet. I dag handler aprilsnarrerierne primært om, at få sit "offer" til at tro på et eller andet.

I 1700-tallets danske bondesamfundet gik aprilsnarreriet primært ud på at gække eller narre en eller anden til at løbe april, hvilket vil sige,at man skulle få et "offer" til at begive sig af sted i et opdigtet ærinde eller få vedkommende ud på gaden med en påstand om, at der for eksempel var ildebrand eller lignende. Denne form for aprilsnar har man kendt til i København siden slutningen af 1700-tallet. Var man så heldig, at man fik sit "offer" til at begive sig afsted, råbte man: "Aprilsnar !" efter vedkommende på præcist samme måde som man gør det nu til dags.

Denne form for aprilsnarrerier kan også godt forekomme i dag. For eksempel oplyste en lokalradio for nogle år siden, at der hos De Danske Spritfabrikker var sket en fejl i produktionen, hvilket havde bevirket at forskellige alkoholprodukter var blevet blandet sammen. Da det jo ikke kunne sælges, men bare skulle smides ud, tilbyd man derfor folk, at hvis de den 1. april det år tog dunke, kander med mere med til De Danske Spritfabrikker, kunne de få adskillige liter af det mislykkede produkt ganske gratis. Dette resulterede i en meget lang kø af folk, der var udstyret med alle mulige og umulige former for dunke, flasker, kander med mere, foran De Danske Spritfabrikker og alle som en har de helt sikkert følte sig ret så snydt, da det gik for dem, at der kun var tale om en aprilsnar.

Som reglen er aprilsnarrerierne ganske harmløse, men dog ikke altid for eksempel var en af de ældste skriftlige aprilsnarrerier, man kender til, langt fra harmløs … forfatteren Jonathan Swift, der blandt andet har skrevet "Gullivers Rejser", udgav i 1708 en lille almanak, hvori han blandt andet forudsagde den engelske astrolog John Partridges død. For han ville dø af feber den 29. marts 1708. Den 30. marts 1708 udsendte Jonathan Swift, som skrev under pseudonymet Isaac Bickerstaff, en pamflet, hvori han oplyste, at John Partridge så sandelig allerede var hedengangen. Hvilket resultatet i, at den stakkels "afdøde" vakte helt vildt furore overalt, hvor han kom den 1. april det år. Om morgenen den 1. april 1708 blev John Partridges vækket af folk, der kom for at arrangere hans begravelse. Det må vel siges, at være en noget ret så makaber aprilsspøg samt practical joke, som forfatteren Jonathan Swift havde fundet på.

Et nutidigt eksempel på et ikke helt så harmløs aprilsnarreri, der formentlig helt utilsigtet afstedkomme panik, var der webstedet Euroinvestor den 1. april 2001 oplyste følgende … TDCs direktør Henning Dyremose er på vej til at forlade sin nuværende stilling, da han ønsker at vende tilbage til en tidligere ansættelse … det har nu næppe været tanken bag dette aprilsnarreri, at der skulle handles på udsagnet, men det blev der. For nogle af TDC´s investorer valgte på baggrund af udsagnet at sælge ud af deres aktier, og hverken disse investorer eller for den sags skyld Københavns Fondsbørs syntes, at det var spor morsomt, da det gik op for dem, at der var tale om et aprilsnarreri.

Drillerierne i forbindelse med Aprilsnar er ikke kun noget, der foregår i de små hjem. For hvert år vrider massemedierne lige fra aviserne over fjernsynet og radioen til Internettet deres hjerner for at finde på en nogenlunde rimelig "troværdige" historier, de kan bilde deres lyttere, læsere og seer på ærmet.

Dette fænomen har været kendt i hvert fald siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor en københavnsk avis i 1914 kunne oplyse de forundrede læsere om, at solen havde sovet over sig, og derfor var den stået 9 minutter for sent op.

I dag har langt de fleste aviser med bare nogenlunde respekt for sig selv stort set altid en aprilsnar i form af en fingeret og temmelig usandsynlig historie, der står et eller andet sted i spalterne den 1. april. Ofte har historierne den lille finesse, at datoen 1. april eller ordet ranslirpa, der er aprilsnar stavet bagfra, indgår i teksten.

Avisernes aprilsnar har igennem årerne løb været talrige, men de har som regelen "kun" handlet om at narre læserne og ikke om at få læserne til at handle. For eksempel har Politiken under en skraldemandskonflikt forsøgt at bilde deres læsere ind, at mågerne i Århus var blevet så talrige, at der ikke var føde nok til dem alle sammen og at de derfor var begyndt at gå til angreb på mennesker i bedste Hitchcock-stil, og Berlingeren har påstået, at Netto-kæden ville åbne forretning i flere etager inde i Rundetårn.

I en årrække har radiomediet også været med på spøgen. For eksempel udsendte Danmarks Radio, det var dengang, det stadigvæk hed Statsradiofonien, en aprilsspøg i 1946 i en udsendelse, hvor man besøgte en opfinder, der havde konstrueret et helt fantastisk apparat, der gjorde det muligt at se alt, hvad der foregik på et hvilket som helst sted i hele verden.

På Internettet kan man naturligvis have sin aprilsnar liggende på en særlige del af siten, der kun er åben den 1. april. Det var lige præcis hvad Danmarks Radio gjorde i 2002, hvor der blev oprettet en særlig website, hvor personer, der havde lyst til at blive studieværter, kunne tilmelde sig og blive castet. Op til flere tusinde personer klikkede sig ind, fordi de ville tilmelde sig, men de gik altså desværre lige direkte i en aprilsnars fælde.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Hugos dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Hugos dag eller Den hellige Hugo af Grenobles dag og ifølge legenden blev han født i år 1052. I år 1080 blev Hugo som 27 årig bispeviet af den hellige pave Gregor den syvende. Hugo døde den 1. april 1132 kort før sin 80 års fødselsdag og allerede den 22. april 1134 blev han helgenkåret af pave Innocent den anden på konsiliet i Pisa.

Ligeledes efter legende så var Sankt Hugo så from, at han havde lovet, at han aldrig nogensinde ville nærme sig en kvinde og det løfte holdt han i 50 år altså lige indtil sin død.

Sankt Hugos relikvier blev opbevaret i Maria-katedralen i Grenoble helt frem til 1500-tallet, hvor de faldt i hænderne på Hugenottene, der brændte dem offentlig.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund blev disciplen Judas Iskariot fødet den 1. april, men det kan hverken af- eller bekræftes.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Hugos dag.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det elvte samt allersidste lille udklip fra og i dag handler det om anden påskedag.

Det var om mandagen, kirken tog en gammel hedensk tradition til sig, i det at man ved at velsigne afgrøderne samt maden, lige som de gamle hedninger gjorde det, ville sikre sig, at det ville blive et rigtigt godt høstår.

I middelalderen blev nylagte æg fint dekoreret, før de blev båret ind i Guds hus til præstens velsignelse.

I det gamle danske bondesamfund blev anden påskedag og tredje påskedag, der i dag ikke længere er en officiel helligdag i Danmark, da Christian den Syvendes berømte livlæge med mere Friedrich Johann Struensee i 1770 besluttede, at tredje påskedag sammen med ti andre helligdage skulle afskaffes ved den store helligdagsreform af den 20. oktober 1770, mærkeret med kirkegang samt efterfølgende stille sysler.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med både anden og tredje påskedag.

Anden påskedag er officiel helligdag i både Danmark, Finland, Norge og Sverige.

🙂

Jeg håber, at I alle sammen derude i Blogland ind til videre har haft en rigtigt god påske i år.