… to skriver sønderjysk rygbrød med et meget tyndt lag smør samt røget hellefisk.

I går aftes, lige inden vi gik i seng, slog min Skat vores vækkeur eller rettere vores clockradio fra og jeg satte min mobiltelefon til, for her til morgen kunne vi begge to sove længe, da min Skat skulle halvanden times tid senere ud af hoveddøren, fordi han skal deltage i årets julefrokost på sit arbejdet og han derfor skal med de offentlige transportmidler både til samt fra jobbet i dag.

De offentlige transportmidler skulle jo lige komme i gang med at køre, før min Skat kunne tage hjemmefra, og samtidigt med det, så benytter min Skat sig af, at de har flex-tid i det firma, han er ansat i. Så han skal bare være aktivt til stedet ved sit skrivebord i sit kontor i tidsrummet fra klokken 9:00 til klokken 14:00 hver af uges fem arbejdsdage og derude over må han lægge resten af uges arbejdstimer, som han vil, bare han altså husker at overholde, at han skal være på arbejdet i 37 timer per uge.

Rent faktisk så har min Skat ikke lige frem specielt meget lyst til at spilde samt ødelægge det meste af denne fredags eftermiddag og aften på noget så totalt intetsigende samt fuldstændigt ligegyldigt som en julefrokost i arbejdsregi, men han har det princip, at han deltager cirka hvert andet år og at han undlader at deltage cirka hvert andet år, samt at de år, hvor han deltager, er han en af de allerførste, der forlader selskabet, hvilket han vælger at gøre, før det bliver for vådt.

Personligt har jeg det sådant med julefrokoster og alle andre former for beskæftigelsesterapi i arbejdsregi, at det er der meget godt, at der findes den form for tilbud til alle dem, der ikke er i stand til at finde ud af noget så simpelt som at beskæftige sig selv, men os, der så ikke lige har den mentale defekt, burde altså kunne blive fri for at spilde samt ødelægge vores i forvejen alt for sparsommelige fritid på den slagt totalt intetsigende og fuldstændigt ligegyldige pjat uden at skulle forklarer hvorfor, vi fravælger den slags. Jeg mener, alle dem, der deltager, skal jo ikke forklarer, hvor de gør det.

For både som medarbejder og kollega vil jeg altså ikke bedømmes ud fra, hvor god jeg er til at drikke mig fuld samt skabe mig tosset sammen med min chef og mine kollegaer, men derimod ud fra hvor effektiv og god jeg er til at løse samt passe mine daglige arbejdsopgaver, det er jo trods alt det, jeg er ansat til og som jeg får min latterlige lave løn for.

Dagens pakkekalendergave fra Jyderup …

… der for øvrigt var udstyret med dette søde håndmalet træ nummerskilt …

… indeholdte et hobbykit med alle materialerne til en sød engel …

… så bliver det spændende, hvornår jeg får mig taget sammen til at fremstille hende.

Da min Skat og jeg den 1. december i år handlede lidt ind hos Lidl på Københavnsvej, kom vi til at købe en ny lille novemberkaktus, der kostede 12,00 kroner. Nu har jeg jo aldrig været som alle andre, så i stedet for at købe en novemberkaktus med udsprungne blomster eller mange store knopper, valgte jeg at købe en novemberkaktus med kun nogle ganske få meget små knopper og da jeg kom hjem, satte jeg den ned i en lille hvid porcelæns urtepotteskjulere, der blev sat på svævehylden på væggen ved siden af vinduet i køkkenet, hvor den lille plante så ellers har fået både ro samt ros, fordi den for hver dag, der er gået, har sat flere og flere små hvide knopper samt fordi dens knopper bliver større og større, for hver dag der går, og her til morgen er den allerstørste af dens knopper …

… så sprunget helt ud …

… og det er lige før, dens næststørste knop …

… gør det samme, hvilket jeg glæder mig til at opleve, for der er simpelthen bare ikke noget så smukt som en kaktus i blomst. Det er for øvrigt allerførste gang, jeg både har set samt ejet en hvid novemberkaktus.

… pomfrit, kylletter samt nogle skriver rugbrød.

… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 15:20 …

… som mit kamera og jeg via det lukkede vindue i arbejdsværelset lige nåede af fange et glimt af af den.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Santa Lucia, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Ifølge de katolske overleveringer er Lucia lysets helgeninde, da hendes navn er afledt af det latinske ord lux, der betyder lys. Ifølge de samme legender led Lucia ligesom utallige andre helgener og helgeninder en meget grusom martyrdød.

Om lyskransen, som vores nutidig luciabrud bærer på sit hoved, fortæller legende følgende …

Før Lucia blev arrestere samt henrettet, bragte hun fødevarer til sine kristne trosfæller, der havde skjult sig i katakomberne, og for at have hænderne fri til at bære fødevarerne i, satte hun lys i en krans, som hun satte ovenpå sit hoved.

Det er en meget lang udvikling, der har ført til den luciabrud, vi kender til i dag. Det var faktisk først efter år 1800, at den morgenvandring af luciabruden og alle hendes terner, vi kender i dag, blev en fast skik mange steder i Sverige, men denne skik er dog meget nyere her i Danmark. Da det var den derværende generalsekretær Frans Wendt fra Foreningen Norden, der under Danmarks besættelse blev så begejstret for den svenske skik, at han foreslog, at den blev indført i Danmark, og alle var glade for at få en ekstra festdag i den på alle måder så mørke årstid.

Efter 2. Verdenskrig vandt skikken yderligere terræn og den er nu en fast tradition på skoler, plejehjem og daginstitutioner samt i foreninger, indkøbscentrer med mere.

Ifølge overtroen var det bedst, at holde sig indendørs natten mellem den 12. og 13. december, og inden man gik ind om aften, skulle alt årets udearbejde være helt afsluttet ligesom alle afgrøderne skulle være bragt under tag, for ellers ville de blive ødelagt af de underjordiske.

For gårdens unge piger var det en meget spændende aften og nat. Man sagde nemlig, at det var muligt at få den tilkommende at se, hvis man holdt et lys i hver hånd, mens man kikkede i et spejl og fremsagde følgende vers …

Luci du blide skal lade mig vide:
hvis dug jeg skal brede,
hvis seng jeg skal rede,
hvis kærest´ jeg skal være,
hvis barn jeg skal bære,
i hvis arm jeg skal sove.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for vejrvarsler i forbindelse med Santa Lucia dag.

Dagens pakkekalendergave fra Jyderup …

… der for øvrigt var udstyret med dette søde håndmalet træ nummerskilt …

… indeholdte en kuglerund polystrone julemand …

… der tilsyneladende har smagt lidt for meget på alle de dejlige julegodter.

… burrito ( læs: majspandekager ) …

… fyldt med godt krydret stegt hakket oksekød med maximalt 7% fedt samt fint snittede tomater …

… det smager dejligt, det er sundt, det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human opvask.