… pomfrit, en stegt paneret sejfilet samt nogle skriver rugbrød.
Aftens menu …
Hverdagen.
… pomfrit, en stegt paneret sejfilet samt nogle skriver rugbrød.
Da meteorologerne hos DMI har lovet eller retter truet med, at udendørstemperaturen i nat kan nå helt ned til eller lidt under minus ti grader og da det vil væres alt for koldt for årets få resterende plantepusser ude på altanen, har min Skat og jeg i fællesskab lige anbragt dem foran vinduet i opgangen …
… og selv om de lige nu står lidt klemt, så vil de rent faktisk meget hellere står der end ude på altanen, hvor de påstår, der er hundehamrende koldt og så har det endnu ikke været sådant rigtigt frostvejr.
… samt både december måned og vinterens anden af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 16:07 …
… hvor mit kamera og jeg lige nåede at fange det smukke syn via det lukkede vindue i arbejdsværelset.
Midt på eftermiddagen bryd Solen igennem de snefyldte skyer, hvilket mit kamera og jeg klokken henholdsvis lige præcist 14:57 …
… og klokken lige præcist 15:03 …
… nåede at fange et billede af via det lukkede vindue i arbejdsværelset.
I går eftermiddag kørte min Skat og jeg en bilfuld af diverse ting, vi enten har vært igennem og som stadigvæk skal gemmes, eller som vi skal igennem på et senere tidspunkt og som ikke behøver at befinde sig i vores lejlighed ind til, vi finder overskudet samt tid til at gøre det, ud til det ene af vores to lejede rum hos Shurgard og i dag gør vi så det samme. Så derfor har vi lige anbragt nogle få småting …
… i opgangen foran vores hoveddør, så vi ikke kommer til at glemme noget af det, når vi lige om lidt kører ud til Shurgard og når vi så kører der udefra har vi kasserne med julepynt med os. Så måske kommer jeg alligevel til at pyntet op til jul i år.
Dagen solopgang både i retning mod Holbækmotorvejen …
… og i retning mod stamvejen …
… klokken lige præcist 8:46, hvor mit kamera og jeg lige fangede de to overfor viste billeder via det åbne vindue i badeværelset.
Dagens pakkekalendergave fra Jyderup …
… der for øvrigt var udstyret med dette søde håndmalet træ nummerskilt …
… indeholdte en søde tyrolsk gummi badeand …
… samt en lige så sød tyrolsk gummi badeandrik …
… og det søde par …
… er ifølge Heidi købt i en lille hyggelig sydtysk by.
🙂
Dagens udviet adventskalendergave fra Fakse …
… indeholdt en naturlig and …
… samt en lige så naturlig andrik …
… og det skønne par …
… er fremstillet af bark.
🙂
Dagens udviet adventskalendergave fra min Skats ældste kusine …
… indeholdte denne flotte håndmalet træ andrik …
… der helst vil stå yderst på en hylde.
For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om første søndag i advent, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det den allerførste af de fire søndage i advent og denne søndag falder altid tidligst den 27. november og altid senest den 3. december. Ordet advent kommer oprindeligt af det latinske ord adventus, der betyder komme, og i følge den kristne kirke er det selvfølgelig Jesus, der snart kommer.
Rent faktisk starter den kristne kirkes år med første søndag i advent. I den protestantiske kirke højtidligholder man adventstiden i alle fire uger og i gamle dage var adventstiden fastetid, da man mente, det var godt at lide afsavn, for så kunne man nok meget bedre opleve den store sande glæde, julen ville bringe.
På dette tidspunkt af året brugte man også i gamle dage en hel del lys, men det var dog langt fra alle, der var så heldige, at de havde tælle ( læs: oksefedt ) til deres rådighed, som de så kunne smelte og bruge til fremstilling af lys. De måtte så i stedet for nøjes med at klare sig med tranlamper eller de måtte sidde i mørket eller de var tvunget til at tigge lys hos de mere velstående bønder i landsbyen. Den gang var dette tiggeri af lys rent faktisk nærmest sat i en form for system.
Selve adventslysene har været kendt meget langt tilbage i tiden, men den gang blev de ikke som i dag sat i en adventstage eller en adventskrans. For man nøjes med at sætte et enkelt lys på bordet den første søndag i advent, to lys på bordet den anden søndag i advent, tre lys på bordet den tredje søndag i advent samt fire lys på bordet den fjerde og sidste søndag i advent.
Adventskranse, som dem vi kender til i dag, begyndte først at dukke op i Danmark i begyndelsen af 1900tallet og det var først i løbet af 1930erne, de for alvor blev helt almindelige og næsten hvermands eje. End videre mener man, at stikken med adventskransen stammer fra Tyskland eller Østrig, hvor man normalt pynter adventskransene med violette bånd, lige som man i Danmark normalt bruger hvide eller røde bånd.
Der findes også en hel del forskellige vejrvarsler, der har udgangspunkt i adventstiden, og et af den sige: Den sne, der falder i advent, vil ligge fasten over. Et andet vejrvarsel sige: Advents sne vil påsken se. Der findes også varsler om næste års høst blandt andet at rimfrost i advent varsler rigelig boghvedehøst.