Arkiver

Et lille tilbageblik


Hverdagen, Håndarbejde.

Min blog, der jo fungere som en form for åben dagbog over mit liv, nærmere sig sin fem års fødselsdag og selv om jeg ikke var så god til at holde den ajour samt skrive små hverdagsindlæg i de første par tre års tid, så nærmer den sig dog efterhåndens de 5.000 indlæg.

Dermed har jeg også mulighed for via min blog at læse tilbage i min Skats og mit liv i hvert fald med hensyn til de sidste små fem års tid, og det var lige præcist det, jeg gjorde, imens jeg nød min morgenmad og min morgenthe. Dermed fandt jeg ud af at …

Den 17. marts 2010 var en onsdag og om morgen tillod jeg mig at sætte ord på nogle følelser samt tanker omkring en episode hos min daværende læge. Det var for øvrigt ikke kun denne episode, men også nogle foregårnede episoder, der var årsagen til, jeg skiftede læge i marts måned sidste år og selv om jeg til al held ikke har haft brug for at opsøge min nye læge, så håber jeg, at vores indbydes forhold kun kan blive bedre end det var tilfældet med min nu til al held forhenværende læge.

Den samme onsdag tillod jeg mig at glæde mig over alle de mange flotte blomster den ene af vores to julekaktusser havde på det tidspunkt på trods af at vi næremede påske og ikke jul. Til gengæld var aftens menu den dag ikke særlig spændende, men vi blev mætte og det var hovedsagen.

Den 17. marts 2009 var en tirsdag og den dag begyndte min Skat og jeg nedtællingen til den næst forestående forårsferie. Vi plejer normalt ikke at holde efterårs- eller vinterferie, men så tillader vi os til gengæld, hvis det ellers kan lade sig gøre, at holde en eller to ugers forårsferie. Der ud over har jeg den dag kun nået at skrive om aftens menu, der på dette tidspunkt af min blogs liv var en relativ ny form for daglige indslag.

Den 17. marts 2008 var en mandag og oven i købet mandag i påskeugen, jeg startede dagen med at skrive et lille indlæg om påskeharen og derud over har jeg den dag kun skrevet om, at det sner.

Den 17. marts 2007 var en lørdag og dagens eneste indlæg handler om den nye forårsnederdel, jeg nåede at sy den pågældende dag.

Det, der undre mig mest, er, at ingen af dagene har jeg skrevet bare så meget som et lille bitte indlæg om en eller anden form for and eller ælling, men det kan jo være, at jeg kommer til at gøre det i dag torsdag den 17. marts 2011.

😉

For endnu er torsdag den 17. marts 2011 jo ganske ny samt næsten ubrugt, og jeg håber, at jeg næste år, hvis jeg læser tilbage på min blog, kommer til at huske dagen som en virkelig dejlig en af slagsen.