Arkiver

Bogudslag – Del 2


Hverdagen.

Da jeg forlod Kvickly, hvor jeg havde købt både badeænder og sort bomuldsgarn, forsatte jeg ad Algade samt Københavnsvej ud til Ro´s Torv, da jeg lige ville se, om Arnold Busck Boghandel havde fået resten af de bøger fra deres bogudslagskatalog, jeg er intenseret i, hjem, og det havde de, så derfor kom jeg lige til at købe følgende …

2011/01/28/301.jpg

… i bog "Hævnen" genfortæller Bent Haller historien om kongebørnene Elektra og Orestes samt om hvordan hævn kræver hævn og mord kræver mord. Bogen er for øvrigt rigt illustreret af Mads Stage.

Bent haller kan dog meget mere end at genfortælle historier fra den græske og romaske mytologi, han kan også skrive egne historier og det gør han så i bogen "Den Ottende Bonde", der handler om Anton Oppgård, der er den sidste generation på slægtsgården i Nordjylland.

Begge bøger var sat ned fra 299,00 kroner per bog til 59,95 kroner per bog eller to bøger for en hund, hvilket så giver en stykpris på 50,00 kroner.

Jeg kom også til at købe Jens Jam Rasmussens biografi om den nok allermest succesrige danske rockmusiker igennem tiden nemlig heavyrock trommeslageren Lars Ulrich. Bogen, der er på over 500 sider, var sat end fra 69,95 kroner til 19,95 kroner.

Så nu har jeg efterhåndens får købt ret så mange nye bøger i løbet af den sidste uges tid, og det oven i købet til nogle virkelige gode priser, så er spørgsmålet bare, hvornår jeg når at læse dem.