Endnu en alt for kort weekend er gået alt for hurtigt og endnu en gang er min Skat og jeg igen nået at blive så trætte, at vi begge to har svært ved at holde os vågne. Så lige så snart vi begge to lige har klaret nogle få praktisk småting via hver sin computer, så går vi i seng.
Da min Skat havde været ude at løbe sin normale søndagtur og jeg havde tørret vand op fra gulvet ude på vores altan, skiftet sengetøj samt vaske to maskinefulde tøj, der var blevet hængt til tørre på dels vingetørrestativet og dels det lille tørrestativ samt vi begge to havde spiste frokost, gik jeg i gang med at vande vores potteplanter, og jeg startede med dem, der står i vores køkken. Når jeg nu alligevel skulle flyttet lidt rundt på potteplanterne, så jeg kunne komme til at nippe visne blade samt blomster af dem, kunne jeg jo lige så godt vaske køkkenbordet foran vinduet af.
Det endte så bare lige med, at min Skat ville hjælpe mig og inden vi fik set os om, havde vi klaret bordet på både kort- samt langsiden af vores køkken og min Skat pudset vinduet, vasket vindues ramme samt kant af, hvorefter han trak vores køleskab ud, så han kunne komme til at støvsuge bag samt under det, samt vaske det af på både bagsiden samt begge sider og når nu han lige var i gang fik væggen både ved side af samt bag køleskabet og gulvet under køleskabet selvfølgeligt også lige en tur.
Så forsatte min Skat med vinduet inde i soveværelset samt derefter vinduet i arbejdsværelset. Jeg flyttede potteplanter med mere, så han kunne komme til, lige som jeg stillede tingene på plads, efterhåndens som han blev færdigt.
Så skulle vi bruge en enkelt ting, der burde ligge i den største af min Skats tre værktøjskasser, det gjorde den så bare ikke, men vi fandt den et andet sted og så var det, at vi kom til at vende bunden i vejret på alle tre værktøjskasser, hvorefter alt deres indhold blev sorteret, før det hele kom på plads. Dermed er det hel nu kommet til at have hver sin faste plads og det betød så også, at alt det, der altid har ligget ved side af eller ovenpå værktøjskaaerne, nu lige pludseligt er forsvundet ( læs: det er kommet på plads ).
Så skulle vi lige ned i vores kælderrum for at sætte nogle få ting derned og inden vi fik set os om, så havde vi rokeret rundt på et hav af ting derned, så vi lige pludseligt fik mere ledig plads.
Sådant har det simpelhen bare været hele denne weekend … hver gang en af os er gået i gang med noget praktisk, der ikke kunne tage mere end maximalt fem minutter, så har det medført, at vi også lige så godt kunne klare en eller rettere en håndfuld andre praktisk opgaver med det sammen og inden vi fik set os om, så var det nået at blive tid til at tilberede aftens menu.