I torsdags kunne jeg så fejre, at jeg nu har været 100% fuldtids hjemmegående i tre hele års tid, og hvad har jeg så brugt disse tre års tid på ?

Jeg har først og fremmeste brugte disse tre års tid på at finde eller rettere genfinde mig selv …

… for jeg har alt for længe nok stort set hele mit liv sat mig selv samt mine basale behov i bagrunden og alle de andre samt deres behov i forgrunden.

… for jeg har alt for længe nok stort set hele mit liv været alt for god til at opfylde alle andres end lige præcist mine egne behov og ønsker.

… for jeg har alt for længe nok stort set hele mit liv fundet mig i, at det var alle andre end lige præcist mig, der satte dagsorden for og disponerede over, hvad min tid og dermed mit liv skulle bruges tid.

… for jeg har alt for længe nok stort set hele mit liv været alt for pligtopfyldende og det har betydet, at jeg har fundet mig i at gøre ting samt løse opgaver, som under ingen som helst omstændigheder kunne komme mig ved.

… for jeg har alt for længe nok stort set hele mit liv været vandt til, at jeg skulle havde dårlig samvittighed over alt det, jeg ikke nåede at gøre for og hjælpe andre med samtidigt med der aldrig har været nogen, der ville gøre eller hjælpe mig med noget. For det kunne jeg altså godt klare selv, for det havde de i hvert fald ikke tænkt sig at gøre for eller hjælpe mig med.

… for jeg har alt for længe nok stort set hele mit liv været vandt til, at jeg ikke måtte stoppe op samt og nyde et lille bitte øjeblik, for det havde jeg bestemt ikke tid. For havde jeg det, så var det fordi, jeg var en doven topegoist, der ikke gjorde nok for andre.

… for jeg har alt for længe nok stort set hele mit liv aldrig fået lov til at have eller vise nogen som helst form for følelser hverken de god og positive eller de dårlige og negative.

… for jeg har alt for længe nok stort set hele mit liv aldrig fået lov til at have en mening om, hvad mit liv og jeg skulle bruges til.

Derfor har jeg brugte mine første tre hele års tid som 100% fuldtids hjemmegående på at ændre på alle de vander, der lige siden min allertidligste barndom er blevet plantet i mig at en flok mere end dovne og udnyttende topegoister. For jeg er begyndt …

… at sætte mine egne behov i forgrunden og de andres behov i baggrunden. For hvis jeg ikke har det fysiske og psykiske overskudet til at dække de mest basale af min egne behov, har jeg jo slet ikke overskudet til at knogle rundt for at opfylde de andres behov.

… at sætte mine egne ønsker i forgrunden og de andres ønsker i baggrunden. For hvis jeg ikke har det fysiske og psykiske overskudet til at dække mine egne ønsker, har jeg jo slet ikke overskudet til at hoppe og springe rundt for at opfylde de andres forkælede ønsker.

… at selv sætte dagsorden for mit liv samt selv disponere min tid, og hvis jeg ikke kan finde det fysiske og psykiske overskud samt tiden til at gøre noget for eller hjælpe andre med noget, så må de altså enten lære at gøre det selv eller også må de finde en anden, de kan få til det. For det kommer under ingen som helst omstændigheder længere mig ved, at de i hvert fald i det mindste ikke selv gide at prøve på at løse deres egne opgaver og problemer.

… at jeg ikke længere har dårlig samvittighed over alt det, jeg ikke når at gøre for og hjælpe andre med, men der imod bruger jeg kræfter og tiden på at glæde mig over de får ting, som jeg når for mig selv.

… at jeg ikke længere er så pligtopfyldende at jeg hjælpe andre med at løse deres opgaver samt problemer, hvis jeg ikke som minimum har nået at løse mine egne af slagsen.

… at jeg gerne overser at hele vores hjem trænger til en mere end kærlig omgang rengøring, for hvis vejret er godt, så vil jeg meget heller ud at nyde det frem for at knogle rundt indendøres. Det er jo trods alt ikke mere nødvendigt, at der bliver ryddet op samt gjort rent, vasket samt strøget, og så videre end at det altså godt kan vente til en kedelig regnvejrdag.

… at jeg er begyndt at stoppe op og nyde øjeblikket lige her ud nu samt at bruge tid på at fotografere de ting, som gør mig glad og varm inden i. Det er først og fremmest min Skat, men også en smuk solop- eller nedgang, det kan være vanddråber på planterne ude på altanen og så videre.

… at jeg er begyndt at give mig selv lov til at føle, hvad der rør sig inderste ind i mig. At jeg er begyndt at give mig selv lov til at vise mine inderste følelser uanset om der er tale om de gode og positive eller de dårlige og negative.

… at jeg er begyndt at tillade mig at have en mening om det, der vedrører mit liv og hvis min mening er en anden end de andres, så er det min mening, der er den afgørende.

Jeg indrømmer heller end gerne, at jeg virkeligt har nydt, at det har været og stadigvæk er mig og kun mig, der sætter dagsorden for og disponere over min tid samt mit liv, og dette har jeg ikke tænkt mig ændre på, hverken over for min familie, mine venner eller mine bekendte og heller ikke når jeg igen kommer ud på arbejdsmarkedet. For min kommende chef får kun råderet over mig indefor den normale arbejdstid og mine kollager kan ikke forvente hjælp fra min side af, med mindre jeg ikke har nogen opgaver liggende på mit bord og de gerne giver mig en hjælpe hånd, når behovet er der for det.

… for til al held kom alt til at gå lige præcist sådant, som min Skat og jeg håbede på samt som vi havde planlagt, så i dag tager vi hul på vores fire uger lange sommerferie, hvilket vil sige, at vi holder sommerferie fra og med i dag mandag den 20. juni 2011 samt til og med søndag den 17. juli 2011.

Jeg behøver nok næppe at skrive, at vi begge to glæder os helt vildt meget til vores fire uger lange sommerferie, for det er mere end hårdt tiltrængt med tredve sammenhængende fridage, så vi kan få frigivet lidt tid, der skal bruges på nogle af de mange meget forskellige praktiske opgaver i vores hjem, vi desværre ikke lige kan finde hverken overskudet eller tiden til at klare i løbet af de travle hverdage samt til at få bare nogle få forhåbentlige gode nogle på opleveren.

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, masser af bløde løg, hakkebøffer, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

I torsdags kunne jeg så fejre, at jeg nu har været 100% fuldtids hjemmegående i tre hele års tid, og jeg indrømmer heller end gerne, at jeg simpelhen ikke fatter, at der allerede er nået at gå tre hele år. For det var bestemt ikke min mening, at jeg skulle være hjemmegående i ret meget mere end maximum et halvt til et helt års tid.

Godt nok havde jeg fundet ud af, at min lille opsparing, som jeg havde kæmpet bravt for at spare sammen i løbet af de sidste fem års tid, ville kunne dække alle mine faste både kapacitet og variable udgifter i cirka seks måneders tid, hvilket så også kom til at passe rimeligt godt, men jeg havde altså ikke en gang turde håbe på, at jeg ville komme til at være hjemmegående i bare seks måneders tid og da slet ikke i så lang tid som tre hele års tid. Det blev bare sådant.

De første tre måneders tid som 100% fuldtids hjemmegående gik godt og jeg fik stort set nået alt det, jeg havde sat mig for, jeg gerne ville nå. For jeg fik blandt meget andet næsten ajourført min blog, før min Skat og jeg gik på sommerferie. For jeg manglede kun og jeg mangler for øvrigt stadigvæk at skrive indlægget om vores dejlige tur til Egeskov Slot tirsdag den 14. august 2007. Alle de andre indlæg havde jeg nået at skrive, før vores fire uger lange skønne sommerferie begyndte.

Jeg nød virkelig vores fire uger lange skønne sommerferie i år 2008, og jeg nød især, at jeg ikke skulle tilbage til et job, hvor der lå kæmpe store bunker med uløste arbejdsopgaver, der kun ventede på, at jeg skulle i gang med at løse dem, når vores sommerferie var vel overstået.

Efter vores sommerferie kom jeg for alvor i gang med at aflive nogle af alle mine alt for mange både små og store hængepartier, men så sket der et eller andet … for lige pludseligt gik det op for mit sind …

… at jeg ikke længere skulle står til rådhed.

… at jeg ikke længere skulle jage ud af hoveddøren på et bestemt tidspunkt hver morgen, så jeg kunne nå at møde på mit faste job til tiden.

… at jeg ikke skulle være parat til at jager ud af hoveddøren, hvis en agent fra et af vikarbureauerne ringede til mig, fordi der var en arbejdsgiver, som skulle bruge mig og især min arbejdskraft samt at jeg helst skulle være mødt for en times tid side.

… at jeg ikke skulle deltage i diverse "mindre kloge" møde med en medarbejder i min arbejdsløshedskasse eller på det lokale JobCenter.

… at jeg ikke længere skulle skrive mindst fire jobansøgninger per uge uanset om jeg rent faktisk ønskede det pågældende job eller ej.

Så var det, at det gik op for mit sind, at det kunne slappe helt af og det gjorde så.

Faktisk skete der det sammen, da jeg blev sygemeldt og det gik op for min krop, at nu kunne den få lidt af al den hvile, ro og søvn, den så længe havde længest efter uden at få det. I stedet for at være glad for den nu fik lidt af det, så begyndte den at kræve helt vildt ind og jo mere den fik, jo mere krævede den at få. I de to måneder jeg var sygemeldt sov jeg i 15 til 18 timer i døgnet, og selv om jeg blev raskmeldt, så jeg kunne nå at afspadsere noget af alt mit flex, før jeg blev ledig, så holdt min krop ikke op med at kræve hvile, ro og søvn i store mængder. Derimod så forsatte den med at kræve ind, lige ind til den havde fået alt det den maglede plus lidt mere.

Det sammen gjorde mit sind nu, hvor jeg var begyndte at gå hjemme uden nogen som helst form for tilknytning til arbejdsmarked. Inderst inde ville jeg så gerne aflive så mange både små og store hængerpartier som over hovedet taget muligt hver dag, men mit sind ville ikke være med til det. For det ville have hvile samt ro, og det gav jeg det så. Faktisk havde jeg en del dage i løbet af sensommeren og efteråret 2008, hvor jeg stort set slet ikke fik klaret noget som helt ud over at slappe af og så måske sidde og nusse lidt med en bog, min computer eller et håndarbejde, men det, jeg fik nusset med, skulle hver gang være noget, der ikke krævede nogen alt for stor form for hjernenativitet.

Faktisk var vi nået til starten af indeværende år, før jeg for alvor begyndte at have både fysisk og psykisk overskud nok til, at jeg kunne komme i gang med bare nogle af alle de mange forskellige ting, som jeg havde håbet på, jeg kunne nå i løbet af mine tre måneder som 100% fuldtids hjemmegående.

Jeg har desværre stadigvæk perioder, hvor jeg ikke har det i mig, der skal til, for at jeg kan nå mere end bare lige det allermest nødvendige den eller de dage, det varer, men der bliver til al held længere og længere imellem dem samtidigt med perioderne bliver kortere og kortere. Så måske hører de helt op en dag ?

Jeg håber, at jeg på et eller andet tidspunkt har fået det så godt både fysisk og psykisk, at jeg kan komme i gang med at arbejde igen, men jeg ved også allerede nu, at mit næste job ikke bliver et fast fuldtidsjob, men derimod en eller anden form for vikariat på maximalt 30 timer per uge.

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, stegte svinekoteletter samt nogle skriver rugbrød.

Min Skat og jeg kører på sommerferie i dag, for vi her lejet et sommerhus i det nordjyske, der skal væres vores faste base den næste uges tid. Da vi dermed ikke selv er i stand til at passe samt pleje alle vores efterhånden alt andet end små plantepusser ude på altanen samt alle vores potteplanter inde i lejligheden i den næste uges tid, har vores under-underbo lovet, at han vil gøre det for os.

🙂

For at gøre det så nemt som overhovedet taget muligt for ham samt for at sikre os, at inden af vores plantepusser kommer til at lide nogen som helst form for nød eller de kommer til at tage skade, imens vi er på sommerferie, gik vi i går aftes i gang med at potte dem alle sammen om, binde de af dem, der havde behov det, op samt flytte rundt på dem. Desværre nåede vi kun lidt over to tredjedel af opgaven, før det blev så mørkt, at vi ikke lægere kunne se, hvad vi foretog os ude på altanen, og derfor har vi været nødt til at løse den sidste del af opgaven her til formiddag.

Nu er vi så næsten lige blevet færdige med opgaven og inden jeg skal i gang med at pakke det allersidste af alt det, vi skal have med på sommerferie, vil jeg lige vise jer, hvordan vores altan eller rettere hvordan alle planterne, der står derude, ser ud lige her og nu …

… samt at to at vores ærteplanter …

… allerede har nogle fine næsten plukkemodne bælge.

I forgårs kunne jeg så fejre, at jeg allerede har været 100% fuldtids hjemmegående i tre hele års tid for min egen eller rettere min Skats regning, og derfor gav jeg mig i går morges til at foretage en så kaldt SWOT-analyse over mit nuværende liv samt det valg så vel som det fravalg, jeg efter mange meget nøje overvejelser foretog for tre års tid siden.

Jeg valgte dog at forenkle min SWOT-analyse, så jeg kun fokuserede på det dårlige samt det gode i min Skats og mit nuværende valg af samlivsform, hvor han passer sit arbejdet og han dermed tjener alle de penge, vi begge to lever af, imens jeg bare går rundt herhjemme, hvor jeg i den grad i hvert fald efter stort set alle andres end min Skats mening driver tiden af og jeg slet intet fornuftigt foretager mig.

For øvrigt så står SWOT for de engelske ord Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats eller oversat til dansk for styrker, svagheder, muligheder og trusler, og denne form for analyse går ud på, at man taget et stykke papir, som man inddeler i fire lige store felter, der så stå for hver af de fire nævnte muligheder. Derefter notere man ved hjælp af stikord, hvad der er af hver af de fire muligheder med hensyn til den beslutning, man er lige ved at træffe.

En virksomhed kan for eksempel foretage en så kaldt SWOT-analyse i forbindelse med en omlægning, reduktion eller en udvidelse af dens medearbejdestab, produkter, prodution, salgsmetoder og så videre.

Her til morgen har jeg så prøvet på at danne mig et overblik over mit nuværende liv samt det valg så vel som det fravalg, jeg foretog for tre års tid siden, og jeg indrømmer heller end gerne, at hvis jeg skal være 100% ærlig, så savner jeg altså slet ikke alt det, som jeg i årernes løb har oplevet i forbindelse med flere forskellige arbejdsforhold både som fastansat, ansat med en tidsbegrænset kontrakt samt som vikar …

… at jeg skal tilpasse min beklædning efter andres dårlige smag, for når nu de for eksempel har vedtaget, at alle hunkønsvæsener skal gå i cykelshorts, cowboybukser, haremsbukser ( en fyldt lortebles bukser vil jeg nok mere kalde dem ), langebukser, piratbukser eller hvad der lige nu er højeste mode i bukser, så er jeg jo helt vildt underlig, når jeg ikke gør det, men jeg blev altså tilfældigvis ført som hunkøn og dermed blev jeg heller ikke født som busketrold, og derfor går jeg rent ud skrevet ikke med nogen som helt form for bukser ud over leggins, der bliver brugt i stedet for strømpebukser, strømpebukser samt trusser.

… at jeg skal jage ud af hoveddøren klokken 05:30 hver morgen.

… at jeg i al slags vejr skal stå på stationen og vente på et tog, der i bedste tilfælde er forsinket og i værste tilfælde helt udebliver eller hvis jeg kører sammen med min Skat, at vi så kører mere eller mindre i tæt kø hele vejen fra vores hjem og ind til min arbejdsplads.

… at jeg skal sidde sammen med betydelig flere personer i et lokale, end det egentligt er beregnet samt indrettet til.

… at jeg skal sidde med en konstankt baggrundsstøj ikke så meget fra diverse telefoner, der ringer, computer, kopimaskiner samt printer, der kører på højtryk, og så videre, men derimod støjen fra en flok "kaglende høns", der i stedet for at bruge arbejdsdagen på det, de rent faktisk er ansat til og som de bliver betalt for at beskæftige sig med, heller vil bruge tiden på privat flidder fladder enten indbydes eller via mail samt telefon med deres familie, venner med mere.

… at jeg skal forklare overfor mine kollegaer, hvorfor jeg simpelhan bare ikke lige som dem bruger minimum den første halve times tid af arbejdsdagen på at spise franskbrød eller rundstykker samt drikke kaffe, fordi jeg har den fuldstændige underlige holdning … at morgenmad spiser man om morgen og ikke langt op af formiddagen. At morgenmaden skal være noget fornuftig og ikke en gang junkfood, da morgenmaden skal lægge bunden til starten af ens arbejdsdag, og at morgenmaden i allerhøjeste grad er noget, som man har klaret, før man tager hjemmefra.

… at jeg skal tilsidelægge mine egne arbejdsopgaver, så jeg kan hjælpe mine kollegaer med at løse deres arbejdsopgaver, som de ikke lige kan nå at løse til tiden, fordi de skal tage sig af så meget privat flidder falder som over hovedet taget muligt i løbet af arbejdsdagen.

… at jeg skal forklare overfor mine kollegaer, hvorfor jeg heller vil bruge min selvbetalte frokost på at læse i en bog fremfor at deltage i deres interne intriger.

… at jeg skal forklare overfor mine kollegaer, hvorfor jeg simpelhen bare ikke vil bruge mindst en halv times tid af eftermiddagen på at spise kage samt drikke kaffe sammen med dem, da jeg heller vil være færdig med dagens arbejdsopgaver indenfor den normal arbejdstid.

… at der bliver ved at blive lagt flere og flere arbejdsopgaver på mit skrivebord og når jeg så endeligt langt om længe klager min nød til min chef, bliver det kvitteret med endnu flere arbejdsopgaver.

… at når jeg endeligt langt om længe fortæller min chef, at jeg har alt for mange arbejdsopgaver, får jeg at vide, at jeg jo bare kan tage mig sammen, at det vil klæde mig, hvis jeg begynder at vise lidt interesse for mit job samt at jeg godt kan arbejde meget mere, end jeg allerede gør samt påtage min langt flere arbejdsopgaver, end jeg allerede har.

… at jeg skal forklare overfor min chef og mine kollegaer, hvorfor jeg heller vil bruge aftnerne på at hygge mig sammen med min Skat eller med at læse i en bog eller sidde med et håndarbejde, fremfor at følge med i de sammen dødsyge serier i fjernsynet, som de følger med i.

… at jeg skal forklare overfor min chef og mine kollegaer, hvorfor jeg heller vil bruge min sparsommelige fritid sammen med min Skat, min familie og mine venner i stedet for at deltage i en eller anden form for beskæftigelses terapi i form af firmafester, firmaskovture samt lignende samme med dem.

… at jeg efter en arbejdsdag på mindste otte til ti timer i al slags vejr skal stå på stationen og vente på et tog, der i bedste tilfælde er forsinket og i værste tilfælde helt udebliver eller hvis jeg kører sammen med min Skat, at vi kører i mere eller mindre tæt kø hele vejen fra mit job til vores hjem.

… at jeg skal have arbejdsopgaver med hjem hver aften, hver weekend, hver helligdag, hver ferie og hver eneste øvrige former for fridag jeg holder, så jeg kan bruge stort set al min fritid på at løse dem i et desperat forsøg på at holde bunkerne med uløste arbejdsopgaver, der ligger på mit skrivebord, sådant bare nogenlunde nede.

… at jeg er så træt, når jeg er kommet hjem fra arbejdet, at jeg må sove i 1:30 til 2:30 timer, hvis jeg skal have energi samt overskud nok til at kunne klare at dække bord, spise den middagsmad, min Skat har tilberedt til os, være med til at tage ud af bordet samt vaske op. Min Skat tørrer af, stiller på plads samt følger skraldespanden ned.

… at jeg kun nogle ganske få minutter efter, at jeg har sat mig i sofaen, falder i søvn, hvis jeg ikke lige har et eller andet til at holde mig vågen, og at der under alle omstændigheder går under et kvarters tid, før jeg sidder og nikker af træthed ( læs: sover ).

Meget kort skrevet så er det eneste, jeg savner, nu hvor jeg ikke har et job, at der går et fast beløb ind på min bankkonto hver måned, men på den anden side … godt nok er det skønt at have nogle kontanter imellem hænderne, men det er langt fra alt, der kan købes for penge og jeg har så meget dejligt lige for tiden, der ikke kan gøres op i kroner og ører. For jeg nyder virkeligt fuldt ud …

… at jeg kan hygge og nusse om min Skat, før han skal ud af hoveddøren om morgen, så han forhåbentlig får en rigtigt god start på sin arbejdsdag.

… at jeg kan sidde foran computeren sammen med min morgenmad og min morgenthe, imens jeg skriver lidt på min blog eller jeg læser, hvad andre blogejer har skrevet på deres blogge.

… at jeg kan bruge mere end to minutter på det daglige bad og at jeg har tid til at forkæle min krop samt mig selv med en god gang fugtighedscreme efter badet.

… at jeg kan iklæde mig lige præcist det tøj, jeg har lyst til at bære og at jeg ikke behøver at nedtone mine feminine sider ved at udlade at går med kjoler eller nederdel samt smykker.

… at jeg kan sætte mit lange hår, som jeg har lyst til og at jeg ikke skal forklager samt forsvarer over for mine kollegaer, hvorfor jeg ikke bruger hverken hårstylingsprodukter, makeup samt parfume.

… at jeg kan klare dagens mange meget forskellige arbejdsopgave i lige præcist den rækkefølge og i lige præcist det tempo, jeg har løst til, og at der ikke er nogen, som står og fortæller mig, hvordan jeg skal udføre de forskellige opgaver samt i hvilken rækkefølge, jeg skal gøre dem.

… at jeg ikke er spærret inde, men jeg derimod har mulighed for at gå en god lang tur, hvis det er det, jeg har allermest lyst til, hvis ellers min svage højre ankel, min ømme højre hæl og min svimmelhed vil samarbejde.

… at jeg er ved at være kommet helt til bunds med en meget stor del af de alt for mange både små og store hængepartier, der havde nået at hobe sig op i vores hjem.

… at jeg er ved at være kommet så langt med aflivningen af diverse både små og store hængepartier, at jeg så småt er begyndt at kunne se en ende på alt roderiet i vores hjem også selv om der bliver ved at komme nyt rod til i forbindelse med aflivningen af diverse hængepartier.

… at jeg har overskud og tid til at besøge, have besøg af, læse mail fra, skrive mail til samt tale i telefon med alle dem, der står mig nærmest. Altså meget kort skrevet alle dem, som jeg holder af, og så er det uanset, om der er tale om familiemedlemmer, eks kollegaer, venner eller veninder.

… at jeg har mulighed for at hygge mig sammen med min Skat, min familier, mine venner og veninder eller bare helt alene uden at jeg derfor skal have dårlig samvittighed over, at jeg ikke bruger tiden på at løse diverse ulønnet arbejdsopgaver i stedet for.

… at jeg er begyndt at havde overskud samt tid til at udfolde mig med noget kreativt og at jeg har fået så meget ro over mig, at jeg har genoptaget broderiet.

… at min Skat og jeg ikke skal bruge hele vores weekend på at aflive diverse små og store hængepartier samt handle ind, vaske og stryge tøj, rydde op, gøre rent med meget mere. For langt de fleste af alle disse praktiske huslige opgaver har jeg mere eller mindre klaret i løbet af ugen, imens min Skat var på arbejdet. Hvilket så betyder, at vi kan bruge weekenderne på at være kærester, at vi kan komme ud at gå, opleve samt se noget nyt og spændende i det omfang, vi har lyst til, hvis ellers min svage højre ankel, ømme højre hæl samt svimmelhed vil samarbejde.

Vi er godt nok desværre stadigvæk begge to meget trætte, når vi når til det tidspunkt af aften, hvor vi endelig har fri, men forskellen på førhen, altså imens jeg var tilknyttet arbejdsmarked, og nu, hvor jeg ikke er der, er … at nu har vi ikke lige en hel masse småting, vi lige skal have klaret, før vi kan tillade os at gå i seng, for langt de fleste af de ting har jeg allerede nået at klare i løbet af dagen.

Så alt i alt så indrømmer jeg heller end gerne, at jeg altså stadigvæk nyder min nuværende status som 100% fuldtidshjemmegående hvert eneste minut, jeg får lov til at være det og hvis jeg har mulighed for det, så forsætter jeg med at være fuldtidshjemmegående i minimum indeværende år ud, før jeg igen bliver udearbejdende, og det bliver helt sikkert af økonomiske årsager og ikke på grund af noget som helst andet, når jeg begynder at arbejde igen.

I den forbindelse vil jeg gerne have lov til at undre mig over, hvorfor stort set alle har så rent ud skrevet forbandet ondt i røven over min Skats og mit nuværende valg af livsform. Jeg mener … godt nok har vi lige for tiden valgt en livsform, som det store flertal ikke har mod til, men så længe vi er 100% fuldt ud enige om, hvordan vi vil leve, og så længe vi ikke ligger andre til byde hverken praktisk eller økonomisk, så kan det vel ikke komme dem ved, hvordan vi har valgt at leve sammen eller kan det ?

Det er jo trods alt min Skats samt mit liv og ikke deres liv, vi skal leve !!!

Jeg er altså simpelhen bare så glad og lykkelig for, at jeg har haft og jeg stadigvæk har min Skats 100% fulde opbagning med hensyn til min beslutning om for et stykke tid at være 100% fuldtidshjemmegående. For uden hans fulde forståelse og støtte havde jeg simpelhen bare aldrig fået muligheden for at blive 100% fuldtidshjemmegående for egen eller rettere min Skats regning. Da det lige for tiden og sådant har det været i hele den periode, jeg har været 100% fuldtids hjemmegående, er ham, der arbejder samt tjener penge, og dermed er det også kun ham, der forsøger mig.

Min Skat og jeg kører på sommerferie i morgen, for vi har lejet et sommerhus i det nordjyske, der skal være vores faste base i den næste uges tid. Da vi dermed ikke selv kan passe og pleje alle vores efterhånden ret så store plantepusser ud på altanen samt alle vores potteplanter inde i lejligheden, har vi sørget for at få fat på en platesitter til dem i form af vores under-underbo.

For dels at gøre det så nemt for vores under-underbo som overhovedet taget muligt og dels for at sørger for at vores plantepusser ude på altanen ikke kommer at får alt for klemte rødder eller at de mere eller mindre kommer til at kvæle hinanden, imens min Skat og jeg er på sommerferie, er vi gået i gang med at potte dem alle sammen om, binde de af dem, der har behov for det, op, samt flytte rundt på den alle sammen.

Så min Skat har blandt andet fremstillet et stativ til de to slyngplanter …

… som de blev slynget om, da de var blevet potte om, og han har nået at tjekke, hvordan rødderne …

… har det hos lidt over to tredjedele af alle vores plantepusser og dem, hvis rødder var klemte, blev potte om …

… inklusiv de fire majsplanter …

… hvor af den ene er ved at gå i blomst.

Desværre nåede vi kun igennem lidt over to tredjedel af alle vores plantepusser ude på altanen, før det blev så mørkt, at vi ikke længere kunne se, hvad det var, vi foretog os ude på altanen, så vi bliver nødt til lige at klare resten af opgaven i morgen tidligt, før vi kører på sommerferie.