Dagsarkiv: lørdag, 25. juni 2011, 21:15

Frokost


Hverdagen.

Igen i dag havde vi taget madpakker med eller retter vi havde taget rugbrød og pålæg med, så min Skat fik …

2011/06/25/301.jpg

… to skriver fuldkornsrugbrød med Provencekrydret kyllingebryst og jeg fik …

2011/06/25/302.jpg

… to skriver sønderjysk rugbrød med det samme.

Tre hele år som 100% fuldtids hjemmegående – Del 4


Hverdagen.

Torsdag i sidste uge kunne jeg så fejre, at jeg nu har været 100% fuldtids hjemmegående i tre hele års tid. Du må så bare ikke spørger mig om, hvad der er blevet af det års tid, for jeg ved det simpelhen ikke.

I den forbindelse vil jeg så gerne have lov til at indrømme, at der er en ting, der har undret mig i alle mine tre første år som 100% fuldtids hjemmegående samt stadigvæk undrer mig, og det er den holdning vores medmennesker har til min Skat og især mig.

For hvordan det kan være, at for hver gang ti personer har fundet ud af, hvilken livform min Skat og jeg har valgt lige for tiden, så er der ni personer, der føler sig fuldt ud berettige til at komme med en masse negative udtaleser både om min Skats og min nuværende livsform i al almindelighed og om os begge to i særdeleshed. For jeg kan simpelhen ikke se, hvorfra de har fået retten til det.

Der til kommer, at mine medmennesker har mere end ondt i det, de under normale omstændigheder plejer at sidde på, samtidigt med de har overtravlt med at lufte deres harme over, at jeg sådant "bare går rundt og driver den af på det offentliges regning". For de har simpelhen bare ikke hjernekapacitet nok til at fatte, at når jeg er 100% fuldtids hjemmegående, så er jeg det for min egen eller rettere for min Skats regning. Fordi det lige for tiden og sådant har det for øvrigt været i hele den periode, hvor jeg har været 100% fuldtids hjemmegående, kun er min Skat, der går på arbejdet og det derfor også kun er ham, der tjener penge og på den måde er det ham og kun ham, der forsøger os begge to.

Jeg er faktisk ret mildt skrevet ret så træt af at skulle forklare, at jeg ikke hverken får eller modtager nogen som helst former for dagpenge, kontanthjælp, pension, sygedagpenge eller andre former for almisser fra hverken det offentlige eller det private. For det gør jeg altså ikke !

At jeg så stadigvæk og at jeg i hele min periode som 100% fuldtids hjemmegående pænt hver eneste måned har betalt og stadigvæk betaler både til min arbejdsløshedkasse samt min fagforening er en hel anden sag, men det har jeg gjort og det gør jeg stadigvæk for at beholde den ret, jeg nu en gang i så rigelig grad selv har betalt samt knoglet mig til.

Når folk så er blevet færdige med at fortælle mig, hvor dum og doven jeg er, fordi jeg i en periode har valgt at være 100% fuldtids hjemmegående. Så begynder de bagefter at fortælle mig, at når jeg nu alligevel "bare går rundt derhjemme og laver ingenting", hvilket jeg for øvrigt skal skamme mig rigtigt meget over, så kan jeg jo også godt lige tage mig sammen til at gør både dat, dit og dut for dem.

Nu tillader jeg mig så bare lige at være 100% ærlig over for mine medmennesker og derfor fortæller jeg dem på en pæn, men meget bestemt måde at de simpelhen ingen ret har til at blade sig i min Skats og mit nuværende valg af livsform. Jeg mener … godt nok har vi lige for tiden valgt en livsform, det store flertal ikke har mod til at gøre, men så længe vi er 100% fuldt ud enige om, hvordan vi vil leve, og så længe vi ikke ligger andre til byde hverken praktisk eller økonomisk, kommer det ingen absolut ingen andre end min Skat og mig ved, hvordan vi har valgt at leve sammen !

Sankt Knud Lavards dag


Hverdagen.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Knud Lavards dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Dagens efter Sankt Hans er tilegnet Sankt Knud Lavard, der ikke må forveksles med Sankt Knud altså den danske konge Knud Den Hellige, som vi hylder den 10. juli.

Knud Lavards far var kong Erik Ejegod, der var Danmarks konge i perioden fra 1095 til 1103, og Knud Lavard blev opdraget hos både den mægtige Skjalm Hvide på Sjælland samt hos hertug Lothar i Sachsen i Tyskland.

Da Knud Lavard var 19 år gammel fik han af kong Niels overdraget embedet som hertug samt jarl i Sønderjylland og her sørgede Knud Lavard for at straffe røvere samt tyve, lige som han med dristighed samt forhandlingsevne opnåede fred for venderne, så i 1127, da deres konge døde, blev han selv udnævnt som deres nye konge.

I forbindelse med julen 1130 blev Knud Lavard og hans hustru Ingeborg inviterede til gilde i Roskilde hos Kong Niels, hvis søn, der hed Magnus, anså Knud Lavard for at være en farlig konkurent til kongetronen. Knud Lavard tog af sted, men Ingeborg, der anede uråd, blev hjemme i Slesvig.

Den 7. januar 1131 blev hertugen samt jarlen af Sønderjylland Knud Lavard stukket ned i Haraldsted Skov af sin fætter Magnus altså kong Niels søn. For selv om skjalden, der skulle bringe Knud Lavard ud til mødet med hans fætter i skoven, via teksten i sin sang havde prøvet på at advare ham, så tænkte Knud Lavard intet ondt om sine medmennesker og da slet ikke om sin fætter Magnus.

Det var først, da Knud Lavard satte sig til bords, at han opdagede, at hans fætter Magnus var bevæbnet, men før Knud Lavard kunne nå at sætte sit til modværge, havde Magnus allerede myrdet ham, hvorefter alle Magnus medsammensvorne alle som en støtte deres spyd i Knuds Lavards døde krop.

Ideen om at få den myrdede kongesøn og hertug samt jarl af Sønderjylland Knud Lavard ophøjet til helgen mødte en hel del modstand, men ved den store kirkefest den 25. juni 1170 ophøjede pave Alexander den 3. Knud Lavard til helgen på grund af miraklerne, der fandt sted på lige præcist det sted, Knud Lavard blev dræbt. Hvilket blandt andet var en kilde, der begyndte at springe på drabsstedet, samt helbredelsen af en blind, hvilket de danske sendebude bekræftede under ed.

I det gamle bondesamfund var Sankt Knud Lavard meget populær og derfor så hyldede man ham både på hans dødsdag den 7. januar og den 25. juni, hvor han blev ophøjet som helgen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Knud Lavards dag.