Midt på eftermiddagen blev min Skat og jeg enige om, at nu skal vi altså have en korte pause fra dagens knogleri, så derfor gik vi en lille tur i vores lokalområde.

Jeg fristes næsten til at skrive, at vi gik vores sædvanlige tur, hvilket vil sige, at vi gik via stien, der har skolen samt dens boldbane på den ene side samt et parcelhuskvarter på den anden side. Det var her, vi fik øje på samt beundrede de smukke roser, hvoraf nogle var sprunget helt ud …

… og andre …

… stadigvæk mangler at åbne sig.

Da vi nåede over til dammen …

… var der to andrikker derover, men de havde tilsynladende ikke lyst til at hilse på os, når vi ikke havde taget noget brød med til dem.