For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Syvsoverdagen, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Syvsoverdagen og den har fået sit mærkelige navn til minde om syv unge mænd, der ifølge legende under en kristenforfølgelse omkring år 250 søgte ind i en hule på bjerget Kalion ved byen Efesos. Deres forfølgere murede hulen til, man da den blev åbnet igen næsten 200 år senere, i året 447, så vågnede de unge mænd op og skønt de døde straks efter, at de var genopvækket, fik underet mange mennesker på egnen til at omvende sig til kristendommen.

Folketroen siger, at sådant som vejret er på Syvsoverdagen, sådan vil det blive uafbrudt i de næste syv følgende uger, og man mener derfor, at regn på Syvsoverdagen vil give en meget vanskelig høst.

Den opmærksomme læsere har vel allerede bemærket, at legenden omtale syv unge mænd samt at vejrforudsigelsen drejer sig om vejret i de syv kommende uger og det er meget typisk for folkeovertroen med denne form for kulturel talmagi.

… den syvende dag i den første uge af vores fire uger lange sommerferie sørme allerede ved at synge på sit så absolutte allersidste vers, for klokken har lige passeret 22:30 og traditionen tro vil jeg, lige før jeg går i seng, lige skrive nogle få ord om, hvad min Skat og jeg har brugt denne dag til.

I dag har virkeligt været noget nær dagen derpå, for vi har begge to været noget så frygtelige mega monster trætte. Morgen gik med, at vi begge to nussede rundt og lige fik klaret en god håndfuld af diverse helt almindelige små huslige opgaver. For eksempel nåede jeg at pakke stort set resten af alt det, vi har haft med på ferie, ud samt putte det alt sammen på plads inklusiv at putte vasketøjet i de rigtigt snavsetøjskurve.

I formiddags, imens min Skat så kvalifikation til dagens Formel 1 løb, nåede jeg at blandt andet at putte rent sengetøj på vores seng samt redde den, vande alle vores potteplanter i lejligheden samt sætte vaskemaskinen i gang med første en kulørt hverdagsvask på 60 grader og derefter en kulørt finvask på 40 grader og jeg hængte begge maskinfulde nyvasket tøj til tørre på dels vingetørrestativet og dels det lille tørrestativ.

Så gik jeg rundt om skuret foran vores opgang, hvor jeg lige fik putte skraldespanden ned i en af de fire opstillede containere til dagrenovation, før min Skat og jeg kørte ud til Netto i Svogerslev for at handle ind til den næste lille uges tid. Da vi kom hjem, satte vi lige alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før vi begge to smurte samt spiste noget lynhurtigt frokost, derefter satte vi os i den ene af vores to sofaer, imens min Skat så optakten til dagens Formel 1 løb, selv løbet samt nedtakten, imens jeg hæklede på det igangværende projekt.

Imens min Skat løb sin normale søndagstur inklusiv dobbelt opvarmning, da han også løb min normale tur, selv om jeg ikke nåede ud at løbe i dag, da jeg simpelthen var for flad til at magte det, nåede jeg at stryge dagens to maskinfulde nyvasket ( 58 stykker ) tøj samt putte det på plads i diverse skabe samt skuffer. Bagefter gik jeg lige rundt om containeren med papir, rundt om containeren med pap samt rundt om vores garage efter vores brobizz, så den også kunne blive lagt på plads.

Da min Skat kom hjem efter dagens løbetur, gik han lige i bad, før han gik i gang med at tilberede vores aftensmad samt dække spisebordet og imens han gjorde det, satte jeg vaskemaskinen i gang med en kulørt finvask på 40 grader, der så godt nok første blive skyllet, centrifugeret og hængt op i morgen, samt vandede alle vores efterhånden alt andet end små plantepusser ude på altanen.

Da min Skat og jeg i fællesskab havde nået at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter samtlige af dagens måltider inklusiv diverse mellemmåltider og jeg lige havde fulgt skraldespanden ned samt nydt aftens smukke solnedgang, satte vi os foran hver sin computer. For selv om vi godt nok har haft den bærebarcomputer inklusiv mobilt bredbånd med på vores sommerferie i det nordjyske, så har ingen af os nået at være ret meget på nettet i løbet af de sidste otte døgns tid, blandt andet fordi det mobile bredbånd kørte ufatteligt langsomt, så vi er begge to begyndte at savne det og jeg er især begyndt at savne mit flere gange om dagen skriveri på min blog.

Nu vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang og derefter vil jeg slukke for computeren samt gå i seng, hvor jeg, så vidt det er muligt, vil sørger for at sove mindst fem kvarter i timen de næste otte timer.

… hurtigt pande ala Peter ( hakket oksekød, der er brunet på en stegepande sammen med bacon-, kartoffel- og løgtern ), der er pyntet med lidt ketchup, samt kogte grønne bønner og crispy majs, samt nogle skriver rugbrød.

… op og ned ad Køgevej er for længst gået i gang og det var der også i går aftes klokken 18:00, at portene til Roskilde Festivalens campingplans officielt blev åbnet og for en sjælden gangs skyld kunne de ventende festivalgæster godt lade være med at vælte hægnet i utide.

Min Skat og jeg har selv deltaget i den store lokale havefest mange gange, og seneste var i 2006, hvor især koncerterne med Gogol Bordello samt Roger Waters var de så absolutte højdepunkter for nu at nævne dem i alfabetisk rækkefølge.

De efterfølgende år har vi også gerne ville deltage i Roskilde Festivalen, men på grund af alt for meget usikkerhed omkring, hvornår vi kunne få lov til at holde vores sommerferie, har vi ikke kunnet købe billetterne før i så absolutte allersidste øjeblik, for det er ikke sjovt kun at kunne deltage i festivalen fredag aften samt lørdag, fordi man med meget kort varsel skal ændre på sine sommeferieplaner af hensyn til en eller flere kollegaer, der ønsker ferie i allersidste øjeblik og som skal have fri, fordi de har bestilt en udenlandsrejse, før de aftalte med chefen, hvornår de måtte holde ferie, men sådan har vilkårene desværre været for os.

Selv om vi bor tæt på Roskilde Festivalen, så er det ikke så meget, vi mærker til den og især ikke i år, hvor min Skat ikke skal til og fra sit arbejde i den uges tid, festivalen varer, altså ud over at mange festivaldeltager vælger at parkere deres biler på vores private stamvej også der, hvor det rent faktisk ikke er mulighed for at parkere, så vores stamvej stort set bliver helt lukket for gennemkøreles på grund af parkeret biler.

Så traditionen tro må de fastboende i området jo bare håber på, at der ikke bliver brug at få et udrykningskøretøj ind i bebyggelsen, for det vil være stort set umuligt.

I den næste uges tid bliver vores indkøbsmuligheder også kraftig begrænset ikke så meget fordi, det stort set er umuligt at komme til og fra byens centrum på grund af den årlige folkevandring – hvis de så bare gik, men det gør de ikke, de snegler sig af sted, det skal jo helt ikke gå alt for hurtigt, så det er godt, jeg kender "min" by samt de alternative ruter – men mere fordi butikkerne jo gerne vil have så stor en omsætning som over hovedet taget muligt på grund af festivalen og derfor har de tilpasset deres varesortiment, så det stort set kun består af øl, vin, spiritus, dåsetorskerogn samt toastbrød.

Personligt har jeg ikke købt så meget som en eneste alkoholiseret drikkevare siden jeg bliv fri for at slæbe øller med mere hjem til min fordrukne mor. Dåsetorskerogn kunne for min skyld godt udgå af produktionen og af helbredsmæssige årsager spiser jeg ikke hvedebrød ud over de få gang per år, hvor vi spiser burger. Så derfor bliver vi nødt til at finde alternative indkøbsmuligheder i byens udkant eller udenfor byen under Roskilde Festivalens afvikling. Selvfølgeligt kunne vi have haft handlet ind i går på vej hjem fra Jylland, men da vi lige havde nogle andre ting, vi også gerne lige ville gøre på hjemturen, så blev det ikke til noget.

Personlig synes jeg dog, at vores problem med muligheden for ikke at kunne komme hjem på grund af de dårligt parkedede biler på stamvejen samt de ændrede indkøbsvaner er relative små, når man tager i betrækning, hvor mange mennesker, der får en hel vild fed oplevelse under årets store havefest. Dertil kommer, at byens butikker, cafeer samt fastfoodspisseteder virkelige tjener kassen på grund af den kraftige udvidelse af byens befolkningstal, lige som mange af byens foreninger samt sportsklubber via deres salg i de mange boder på festivalens område får et tiltrængt tilskud til deres aktiviteter.

Så her lige før Roskilde Festivalen 2011 sådant for alvor går i gang, vil jeg tillade mig at håbe på, at vejret holder samt fryde mig over alt det gode, den årlige folkevandring op og ned at Køgevej bringer vores by. Om ikke andet så er der mange, der lige pludseligt finder ud af, hvor Roskilde sådant rent geograftisk befinder sig.

… pomfrit, fiskefiletter samt nogle skriver rugbrød.

Igen i dag havde vi taget madpakker med eller retter vi havde taget rugbrød og pålæg med, så min Skat fik …

… to skriver fuldkornsrugbrød med Provencekrydret kyllingebryst og jeg fik …

… to skriver sønderjysk rugbrød med det samme.

Torsdag i sidste uge kunne jeg så fejre, at jeg nu har været 100% fuldtids hjemmegående i tre hele års tid. Du må så bare ikke spørger mig om, hvad der er blevet af det års tid, for jeg ved det simpelhen ikke.

I den forbindelse vil jeg så gerne have lov til at indrømme, at der er en ting, der har undret mig i alle mine tre første år som 100% fuldtids hjemmegående samt stadigvæk undrer mig, og det er den holdning vores medmennesker har til min Skat og især mig.

For hvordan det kan være, at for hver gang ti personer har fundet ud af, hvilken livform min Skat og jeg har valgt lige for tiden, så er der ni personer, der føler sig fuldt ud berettige til at komme med en masse negative udtaleser både om min Skats og min nuværende livsform i al almindelighed og om os begge to i særdeleshed. For jeg kan simpelhen ikke se, hvorfra de har fået retten til det.

Der til kommer, at mine medmennesker har mere end ondt i det, de under normale omstændigheder plejer at sidde på, samtidigt med de har overtravlt med at lufte deres harme over, at jeg sådant "bare går rundt og driver den af på det offentliges regning". For de har simpelhen bare ikke hjernekapacitet nok til at fatte, at når jeg er 100% fuldtids hjemmegående, så er jeg det for min egen eller rettere for min Skats regning. Fordi det lige for tiden og sådant har det for øvrigt været i hele den periode, hvor jeg har været 100% fuldtids hjemmegående, kun er min Skat, der går på arbejdet og det derfor også kun er ham, der tjener penge og på den måde er det ham og kun ham, der forsøger os begge to.

Jeg er faktisk ret mildt skrevet ret så træt af at skulle forklare, at jeg ikke hverken får eller modtager nogen som helst former for dagpenge, kontanthjælp, pension, sygedagpenge eller andre former for almisser fra hverken det offentlige eller det private. For det gør jeg altså ikke !

At jeg så stadigvæk og at jeg i hele min periode som 100% fuldtids hjemmegående pænt hver eneste måned har betalt og stadigvæk betaler både til min arbejdsløshedkasse samt min fagforening er en hel anden sag, men det har jeg gjort og det gør jeg stadigvæk for at beholde den ret, jeg nu en gang i så rigelig grad selv har betalt samt knoglet mig til.

Når folk så er blevet færdige med at fortælle mig, hvor dum og doven jeg er, fordi jeg i en periode har valgt at være 100% fuldtids hjemmegående. Så begynder de bagefter at fortælle mig, at når jeg nu alligevel "bare går rundt derhjemme og laver ingenting", hvilket jeg for øvrigt skal skamme mig rigtigt meget over, så kan jeg jo også godt lige tage mig sammen til at gør både dat, dit og dut for dem.

Nu tillader jeg mig så bare lige at være 100% ærlig over for mine medmennesker og derfor fortæller jeg dem på en pæn, men meget bestemt måde at de simpelhen ingen ret har til at blade sig i min Skats og mit nuværende valg af livsform. Jeg mener … godt nok har vi lige for tiden valgt en livsform, det store flertal ikke har mod til at gøre, men så længe vi er 100% fuldt ud enige om, hvordan vi vil leve, og så længe vi ikke ligger andre til byde hverken praktisk eller økonomisk, kommer det ingen absolut ingen andre end min Skat og mig ved, hvordan vi har valgt at leve sammen !

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Knud Lavards dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Dagens efter Sankt Hans er tilegnet Sankt Knud Lavard, der ikke må forveksles med Sankt Knud altså den danske konge Knud Den Hellige, som vi hylder den 10. juli.

Knud Lavards far var kong Erik Ejegod, der var Danmarks konge i perioden fra 1095 til 1103, og Knud Lavard blev opdraget hos både den mægtige Skjalm Hvide på Sjælland samt hos hertug Lothar i Sachsen i Tyskland.

Da Knud Lavard var 19 år gammel fik han af kong Niels overdraget embedet som hertug samt jarl i Sønderjylland og her sørgede Knud Lavard for at straffe røvere samt tyve, lige som han med dristighed samt forhandlingsevne opnåede fred for venderne, så i 1127, da deres konge døde, blev han selv udnævnt som deres nye konge.

I forbindelse med julen 1130 blev Knud Lavard og hans hustru Ingeborg inviterede til gilde i Roskilde hos Kong Niels, hvis søn, der hed Magnus, anså Knud Lavard for at være en farlig konkurent til kongetronen. Knud Lavard tog af sted, men Ingeborg, der anede uråd, blev hjemme i Slesvig.

Den 7. januar 1131 blev hertugen samt jarlen af Sønderjylland Knud Lavard stukket ned i Haraldsted Skov af sin fætter Magnus altså kong Niels søn. For selv om skjalden, der skulle bringe Knud Lavard ud til mødet med hans fætter i skoven, via teksten i sin sang havde prøvet på at advare ham, så tænkte Knud Lavard intet ondt om sine medmennesker og da slet ikke om sin fætter Magnus.

Det var først, da Knud Lavard satte sig til bords, at han opdagede, at hans fætter Magnus var bevæbnet, men før Knud Lavard kunne nå at sætte sit til modværge, havde Magnus allerede myrdet ham, hvorefter alle Magnus medsammensvorne alle som en støtte deres spyd i Knuds Lavards døde krop.

Ideen om at få den myrdede kongesøn og hertug samt jarl af Sønderjylland Knud Lavard ophøjet til helgen mødte en hel del modstand, men ved den store kirkefest den 25. juni 1170 ophøjede pave Alexander den 3. Knud Lavard til helgen på grund af miraklerne, der fandt sted på lige præcist det sted, Knud Lavard blev dræbt. Hvilket blandt andet var en kilde, der begyndte at springe på drabsstedet, samt helbredelsen af en blind, hvilket de danske sendebude bekræftede under ed.

I det gamle bondesamfund var Sankt Knud Lavard meget populær og derfor så hyldede man ham både på hans dødsdag den 7. januar og den 25. juni, hvor han blev ophøjet som helgen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Knud Lavards dag.

… kogte gulerødder, kogte kartofler, stegt kalkunschnitzel samt nogle skriver rugbrød.