Arkiver

Den årlige folkevandring …


Hverdagen.

… op og ned ad Køgevej er for længst gået i gang og det var der også i går aftes klokken 18:00, at portene til Roskilde Festivalens campingplans officielt blev åbnet og for en sjælden gangs skyld kunne de ventende festivalgæster godt lade være med at vælte hægnet i utide.

Min Skat og jeg har selv deltaget i den store lokale havefest mange gange, og seneste var i 2006, hvor især koncerterne med Gogol Bordello samt Roger Waters var de så absolutte højdepunkter for nu at nævne dem i alfabetisk rækkefølge.

De efterfølgende år har vi også gerne ville deltage i Roskilde Festivalen, men på grund af alt for meget usikkerhed omkring, hvornår vi kunne få lov til at holde vores sommerferie, har vi ikke kunnet købe billetterne før i så absolutte allersidste øjeblik, for det er ikke sjovt kun at kunne deltage i festivalen fredag aften samt lørdag, fordi man med meget kort varsel skal ændre på sine sommeferieplaner af hensyn til en eller flere kollegaer, der ønsker ferie i allersidste øjeblik og som skal have fri, fordi de har bestilt en udenlandsrejse, før de aftalte med chefen, hvornår de måtte holde ferie, men sådan har vilkårene desværre været for os.

Selv om vi bor tæt på Roskilde Festivalen, så er det ikke så meget, vi mærker til den og især ikke i år, hvor min Skat ikke skal til og fra sit arbejde i den uges tid, festivalen varer, altså ud over at mange festivaldeltager vælger at parkere deres biler på vores private stamvej også der, hvor det rent faktisk ikke er mulighed for at parkere, så vores stamvej stort set bliver helt lukket for gennemkøreles på grund af parkeret biler.

Så traditionen tro må de fastboende i området jo bare håber på, at der ikke bliver brug at få et udrykningskøretøj ind i bebyggelsen, for det vil være stort set umuligt.

I den næste uges tid bliver vores indkøbsmuligheder også kraftig begrænset ikke så meget fordi, det stort set er umuligt at komme til og fra byens centrum på grund af den årlige folkevandring – hvis de så bare gik, men det gør de ikke, de snegler sig af sted, det skal jo helt ikke gå alt for hurtigt, så det er godt, jeg kender "min" by samt de alternative ruter – men mere fordi butikkerne jo gerne vil have så stor en omsætning som over hovedet taget muligt på grund af festivalen og derfor har de tilpasset deres varesortiment, så det stort set kun består af øl, vin, spiritus, dåsetorskerogn samt toastbrød.

Personligt har jeg ikke købt så meget som en eneste alkoholiseret drikkevare siden jeg bliv fri for at slæbe øller med mere hjem til min fordrukne mor. Dåsetorskerogn kunne for min skyld godt udgå af produktionen og af helbredsmæssige årsager spiser jeg ikke hvedebrød ud over de få gang per år, hvor vi spiser burger. Så derfor bliver vi nødt til at finde alternative indkøbsmuligheder i byens udkant eller udenfor byen under Roskilde Festivalens afvikling. Selvfølgeligt kunne vi have haft handlet ind i går på vej hjem fra Jylland, men da vi lige havde nogle andre ting, vi også gerne lige ville gøre på hjemturen, så blev det ikke til noget.

Personlig synes jeg dog, at vores problem med muligheden for ikke at kunne komme hjem på grund af de dårligt parkedede biler på stamvejen samt de ændrede indkøbsvaner er relative små, når man tager i betrækning, hvor mange mennesker, der får en hel vild fed oplevelse under årets store havefest. Dertil kommer, at byens butikker, cafeer samt fastfoodspisseteder virkelige tjener kassen på grund af den kraftige udvidelse af byens befolkningstal, lige som mange af byens foreninger samt sportsklubber via deres salg i de mange boder på festivalens område får et tiltrængt tilskud til deres aktiviteter.

Så her lige før Roskilde Festivalen 2011 sådant for alvor går i gang, vil jeg tillade mig at håbe på, at vejret holder samt fryde mig over alt det gode, den årlige folkevandring op og ned at Køgevej bringer vores by. Om ikke andet så er der mange, der lige pludseligt finder ud af, hvor Roskilde sådant rent geograftisk befinder sig.