Dagsarkiv: søndag, 12. juni 2011, 21:45

Trætte


Hverdagen.

Igen i dag har min Skat og jeg tilbragt en rigtigt dejlig dag i Sagnlandet Lejre, hvor vi har hørt en hel masse virkelige gode historier.

Vi startede med at gå en lille bitte omvej hen til Dysseteltet, hvor vi var tilskuer til Danmarks Mesterskabet i StorySlam, derefter gik vi hen til Vigesøbakketeltet, hvor vi hørte seks meget forskellige historier, der blev fortalt af seks af Norkystfortællerne. Bagefter gik vi hen til Krikkebjerghusene for at deltage i en både sjov samt spændende guava-jagt sammen med Kasper Sørensen, hvorefter vi hørte fortællinger fra Den Nordiske Mytologi, der blev fortalt af svenske Love Ersare i Jernalderlandsbyen. Derfra gik turen så tilbage til Dysseteltet, hvor vi var tilskuer til Lystløgneraften og vi gættede pudsigt rigtigt i det allerførste forsøg på at finde den af de seks deltager, der talte sandt.

🙂

Ved 18:30 tiden blev min Skat og jeg enige om, at syv og en halv timer med gode historier på en dag nok er nok eller rettere vi var begge to ved at være både så sultne samt trætte, at vi gerne ville hjem. Da vi kom hjem, tilberedte min Skat aftens menu, imens jeg vandede alle vores plantepusser ude på altanen samt dækkede spisebordet og for en meget sjælden gangs skyld, så vi fjernsyn, imens vi spiste, for min Skat ville gerne se starten af dagens Formel 1 løb live.

Bagefter vandede jeg alle vores plantepusser ude på altanen, før jeg ryddede til side, vaskede op, tørrede af og stillede på plads efter aftens menu samt fulgte skraldespaneden ned, og lige så snart jeg har lagt et billede af dagens solnedgang over Køgevej klokken lige præcist 21:29 …

2011/06/12/501.jpg

… ud på min blog, så vil jeg sætte mig ind i sofaen ved siden af min Skat, for jeg kan godt gå i gang med det næste hækleprojekt samt klemme min Skats ribben, imens han ser dagens Formel 1 løb.

Aftens menu …


Hverdagen.

… det var først, da jeg gik i gang med at tage ud af spisebordet …

2011/06/12/401.jpg

… at jeg opdagede, at jeg ikke havde nået at fotografere aftens menu, der var pomfrit, kylletter samt nogle skriver rugbrød.

Hjemad


Hverdagen, Oplevelser.

Da Lystløgneraften var vel overstået, brugte min Skat og jeg lige nogle ganske få minutter på at finde ud af, om vi skulle blive i Sagnlandet Lejre, hvor der ville være rig mulighed for at høre historier frem til klokken 22:00 eller om vi skulle køre hjem ad. Det endte med, at vi blev enige om at næsten seks og en halv times historier på en dag må være nok og derfor begav vi i retning af Sagnlandet Lejres udgang samt dets store parkeringsplads, hvor vi jo havde efterladt vores lille bil for små syv og en halv timers tid siden.

🙂

Vi startede med at køre ad Slangealleen …

2011/06/12/301.jpg

… hvor landskabet på begge dens sider byder på lidt af hvert lige fra tæt skov til åben vider …

2011/06/12/302.jpg

… samt en fint anlagt golfbane til utæmmet vild natur …

2011/06/12/303.jpg

Vi havde godt nok talt om, at vi i aften på vej hjem fra Sagnlandet Lejre ville smutte rundt om Den Sorte Gryde på Køgevej for at købe en omgang grillkylling med pomfrit, men vi blev enige om, at vi ville spare de penge og så vil vi tage en omgang profrit samt kyletter fra fryseren i stedet for.

Hjemmefra


Hverdagen, Oplevelser.

I går brugte min Skat og jeg små fem timer i Sagnlandet Lejre, hvor vi dels gik rundt i det skønne landskab, der blev skabt under istiden, og vi dels sad helt stille, imens vi hørte nogle gode historier, og i dag har vi tænkt os at gøre nogenlunde det sammen. Vi har dog på fornemmelsen, at vi i dag nok vil bruge mest tid på at sidde helt stille, imens vi hører historier, og derfor har vi udskiftet hver vores rygsæk med en lille plastik klapkurv, hvori vi har diverse former for både fast samt flydende proviant.

🙂

Ganske lige som i går, startede vi med at køre ad Stamvejen, Køgevej, Søndre Ringvej, Ringstedgade samt Lindenborgvej til vi nåede til Ledreborg Allé

2011/06/12/101.jpg

… og ganske lige som i går talte vi om, hvor flot det er med de mange lindetræer …

2011/06/12/102.jpg

… der står langs med begge sider af vejen samt hvor mange år det må have taget for disse lindetræer …

2011/06/12/103.jpg

… at blive så højre samt tætte. Da vi havde passeret Ledreborg Slot forsatte vi ad Ledreborg Allé samt Slangealleen til vi nåede til Sagnlandet Lejres store parkeringplads, hvor vi ved 11:15 tiden fandt en god plads i skyggen til vores lille bil, så den kunne hygge sig der, imens vi hyggede os inde i selv Sagnlandet Lejre, hvilke der kommer der meget mere om i det næste indlæg.

Første pinsedag


Hverdagen.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om første pinsedag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Det er ved at være en meget gammel tradition, at solen skal danse pinsemorgen altså om morgen første pinsedag, da den med meget stor sandsynligvis stammer fra midten af 1800-tallet.

På den tid var der flere beretninger og ikke mindst fra de borgerlige miljøer, der fortælte, at man pinsemorgen skulle ud for at se solen danse. En af de ældste vidnesbyrd findes i Vilhelm Bergsøes "Fra den gamle fabrik", der udkom i 1869.

En ældre forestilling knytter sig dog imidlertid til påskesolen. I store dele af Europa og altså også i Danmark mente man, at solen dansede påskemorgen, fordi den var så lykkelig over, Jesus var genopstanden, men den holder vis nok ikke i længden.

Indtil 1845 havde alle borgere i Danmark pligt til at gå i kirke på de kirkelige helligdage. Siden blev denne lovgivning dog til al held lidt efter lidt lempet mere og mere, og i dag er det helt frivilligt, om man vil spilde sin tid med at gå i kirke.

Men tilbage til de så kaldte gode gamle dage for måske var det med at feste tidligt om morgenen bare en god måde at omgå helligdags lovgivningen. Hvori det nemlig tidligere hed, at alle offentlige forlystelser ikke måtte afholdes efter klokken seks første pinsedag, men hvis man nu festede inden klokken seks om morgen og med det påskud, at man ville se solen stå op, så var det jo rent faktisk fuldt ud tilladt.

God pinsemorgen sol


Hverdagen.

Her til morgen stod jeg op til normaltid og dermed var jeg oppe lidt før solen skulle til at stå op, for jeg ville se, om det virkeligt er rigtigt, at solen danser pinsemorgen, men lige nu føler jeg mig dog lidt snydt, for jeg kom slet ikke til at opleve en dansende pinsesol, men måske skyldes det bare, jeg ikke var påvirket af et eller andet stof i hverken fast eller flyende form.

🙂

Pinsemorgens solopgang over Astersvej klokken lige præcist 5:05 …

2011/06/12/001.jpg

… som jeg oplevede, nød og især fotograferede den via det lukkede vindue i vores køkken, imens min Skat sov lidt længere, så han er helt frisk samt klar til at høre en hel masse forhåbentlige rigtigt gode historier i Sagnlandet Lejre igen i dag.