… frugtsalat ala Tine, kogte kartofler, godt krydderede stegte strimler af kyllingbrystfilletter samt nogle skriver rugbrød.

Min Skat og jeg har nået en hel masse meget forskellige praktiske ting i dag både i fællesskab samt hver for sig. Så ledelse brugte vi det meste af morgen samt formiddagen på at nusse lidt rundt, imens vi begge to fik aflivet nogle forskellige former for hængepartier.

Ved middagstid kørte vi hjemmefra og vi startede med at køre til Kara, hvor vi fik afleveret alle de ting, der skulle derud og som har samlet sig sammen i løbet af det sidste halve års tid. Derfra kørte vi til Rama 1000 i Fløng Centret, hvor vi handlede lidt ind, før vi sluttede af med at køre rundt om Shurgard, hvor vi hentede de sidste tre grønne kommundeskuffer, der måler 38,50 x 37,00 x 15,00 centimeter indvendigt, så jeg kan komme i gang med at rydde op samt sortere i deres indhold. Hvilket jeg så nok ikke går i gang med før tidligst på mandag.

Da vi kom hjem, satte vi lige varerne på plads og derefter spiste vi til frokost, så tog vi lige en times tid, hvor vi hver især lige fik aflivet endnu en god håndfuld hængepartier, før vi tog en lille pause sammen med hver sin isvaffel ude på altanen.

Derefter snittede jeg den skål frugtsalat, vi skal have som tilbehør til aftens menu, før jeg lige fik ryddet til side samt vasket op og min Skat tørrede af samt stille på plads, imens jeg lige var rundt containerne med dagrenovation, papir samt pap. Jeg var rundt om vores kælderrum efter en stor hvid urtepotte inklusiv underskål på vej hjem fra containerne.

Så gik min Skat i gang med at plante samt så. Det vil sige, først skulle der jo lige lidt jord i de to store hvide urtepotter …

… i den ene af de store hvide urtepotter blev der plantet løg af Oxalis lykkekløver …

… og i den anden af de to store hvide urtepotter blev der plantet løg til haveranunkler …

… derefter nåede min Skat at så både kaktusser samt jordbær, og så er vi spædet på, om vi er mere heldige med dem i år, end vi var sidste år, hvor der ikke en gang kom så meget som et bare en eneste jordplante, og det kun blev til to kaktusser.

Så er vi sørme allerede nået til den 24. april og dermed er det lige før, de første fire måneder af det indeværende år samt de to første måneder af det indeværende forår er ved at være brugt helt op.

I dag er der kun seks dages tid til, det er Valborgsaften, der er en uges tid til, det er 1. maj, og der er kun to måneders tid til, det er Sankt Hans Dag. Det sidste, synes jeg, er skræmmende at tænke på, for så er der også kun to måneders tid til, vi igen begynder at gå mod de mørke samt kolde årstider og endnu har vi jo ikke lige frem mærket ret meget til hverken foråret samt især de dejlige varme udendørstemperaturer i år, men endnu har jeg ikke opgivet at håbe på, de nok skal kommer.

I dag er der for øvrigt også kun otte måneders tid til, det atter er juleaften, så det er vel så også snart ved at være på tide, at man så småt begynder at kommer i gang med nogle af de mere tidskrævende af årets juleforberedelser. Noget jeg for øvrigt slev har været i gang længe før, de fleste andre så småt begyndte at gå i gang med forberedelserne til julen 2009.

Hvis jeg i stedet for at se frem i tiden skal se tilbage i den, så er det dag 2½ års tid siden, jeg sidst har prøvet at være på arbejdet.

Jeg kan altså simpelhen bare ikke fatte, at der allerede er nået at gå to hele år samt seks lige så hele måneder siden jeg sidst har været på arbejdet, og selv om jeg er begyndte at få det bedre og jeg især er begyndt at få det bedre, efter jeg blev 100% fuldtidshjemmegående for min egen eller rettere min Skats regning, da det kun er ham og så min egen meget lille opsparing, der har forsørget mig, så føler jeg mig desværre stadigvæk endnu ikke helt på toppen.

Derfor glæder jeg mig over, at min Skat har givet mig muligheden for at gå hjemme samt at jeg stadigvæk har hans 100% fulde opbakning, og min psykolog har flere gange sagt til mig, at jeg skal forsætte med at være hjemmegående lige så længe jeg selv har lyst til at være det samt min Skat og jeg kan få vores økonomi til at hænge bare nogenlunde fornuftigt sammen med kun hans indtægt.

Jeg vil nu heller ikke ligefrem påstå, at jeg savner det at have et job og jeg savner i hvert fald slet ikke at have et job, der bare tilnærmeskevis ligner mit sidste job, som på grund af blandt andet et meget dårlig både fysik og psykisk arbejdsmiljø kørte mig helt ned.

Jeg indrømmer hellere end gerne, at minderne fra mit sidste job altså ikke ligefrem er med til at give mig lyst til at få et nyt job. For jeg er simpelhen bange for, at historien skal gentage sig, især fordi jeg desværre nok stadigvæk er alt for pligtopfyldende.