Arkiver

Så kom sommerdækkene på


Hverdagen.

Min Skat og jeg er så naive, at vi både håber samt tror på, at risikoen for frost, slud og sne endeligt langt om længe er helt overstået for denne gang.

Selvfølgeligt er vi udemærket godt klar over, at der kan komme både slud og sne i slutningen af april måned, det er i hvert fald set før, samtidigt med at temperaturen kan nå ned til eller lige under frysepunktet om natten, men det bliver nok ikke så slemt, at vi ikke kan klare at køre med sommerdæk, der for vores tilfælde faktisk er den slags dæk, så mange andre vil kalde for helårsdæk.

Så da min min Skat var kommet hjem fra arbejdet, gik han i gang med at tage vinterdækkene af bilen, så han kunne komme til at sætte sommerdækkene på den i stedet for. I år blev det lille opgave så klaret hele fire dage senere, end det blev sidste år. Vi havde godt nok snakket om, at vi skulle prøve på at nå det i løbet af sidste weekenden, men der var så mange andre ting, vi også lige skulle nå, så vi aldrig fik nået at skifte dækkene på bilen.

Alle de andre gange min Skat har skulle skifte fra sommerdæk til vinterdæk eller fra vinterdæk til sommerdæk, har han startet løsningen af opgaven med at bære de dæk, der skulle sættes på bilen, op fra vores kælderrum, men da han i december satte vinterdækkene på bilen, undlod han at bære sommerdækkene ned i vores kælderrum. Fordi det viste sig, at der efter vores oprydning i garagen, nu var blevet så meget ledig plads i den, at de dæk, der ikke er i brug, kan stå i den.

Vores lille bil havde nok allerede regnet ud, at den enten skulle havde sine vinterdæk udskiftet med sine sommedæk eller at den skulle ud på en lille køretur. For normalt plejer min Skat at køre bilen ind i dens garage lige så snart, han er nået hjem, med mindre vi skal køre en lille tur mere den dag, og hvis den bliver anbragt på parkeringspladsen foran vores blog, så bliver den kun parkeret på den side, der ligger langs med garagerne, når den skal have skiftet dæk.

🙂

Først skal hjulets fire møtrikker løsnes …

2010/04/14/101.jpg

… så skal dunkkraften anbringes det helt rigtige sted …

2010/04/14/102.jpg

… hvorefter bilen kan løftes, så man kan tage vinterdækket af …

2010/04/14/103.jpg

… hvorefter sommerdækket kan sættes på …

2010/04/14/104.jpg

… og dette skal så bare gøres fire gange. Min Skat var heldig, for ingen af møtrikkerne havde nået at sætte sig så godt fast, at han havde problemer med at få dem løsnet. Dermed gik opgaven også meget hurtigere, for det tog ham under en times tid.

Inden vores lille bil, der nu var gjort klar til solskin og sommer, blev sat ind i sin garage, blev der også lige tjekket, om den havde olie nok samtidigt med den blev forsynet med både køler- samt sprinklevæske. Så lige nu har vi en meget "forkælet" lille bil, der summer af velvære, stående ned i garagen.