… kogte ris, de ligger i bunden, millionbøf ala Peter, det vil sige med hakket oksekød, fint hakket løg og fint snittet rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Lige for tiden befinder jeg mig i en form for tænkboks … for enten skal jeg gør min Skat ked af det samt skuffet eller også så skal jeg finde mig i en arrogant samt nedladende behandling af en virksomhedsejer.

Egentligt har jeg dybest set inderst inde slet ikke lyst til at gøre nogen af delene, men desværre er jeg altså nødt til at træffe et ud af to mulige valg.

Hvis jeg træffe det ene valg, bliver der to taber – min Skat fordi han dermed ikke får et stort ønske opfyldt og mig fordi jeg dermed kommer til at skuffe min Skat, selv om det nok er det så absolut allersidste, jeg ønsker at gøre, og ingen vinder.

Hvis jeg træffer det andet valg, bliver der to taber – min Skat fordi han så godt nok får et stort ønske opfyldt, men samtidigt vil han udemærket godt være klar over, at jeg kun har truffet dette valg for hans skyld og ikke fordi jeg havde lyst til at gøre det, og mig fordi jeg har vært nødt til at underordne mig en virksomhedsejers arrogante samt nedladende holdning, hvilket jeg dybest set inderst inde slet ikke har lyst til at gøre, samt en vinder – virksomhedsejeren der dermed har fået endnu en til at underordne sig vedkommens noget aparte kundepolitik.

På nuværende tidspunkt ønsker jeg ikke at komme nærmere ind på, hvad det her helt præcist drejer sig. To af de tre involvere ( min Skat og jeg ) ved det og det er lige for tiden altså mere end nok.