… over Køgevej, hvilket så sådant ud …

… før vi begyndte på aflivningen af aftens opvask, og det så sådant ud …

… da vi havde fået ryddet til side, vasket op, tørret af, stillet på plads samt fulgt skraldespanden ned.

I går aftes, imens min Skat og jeg i fællesskab lige fik ryddet til side, vasket op, tørret af samt stillet på plads efter vores aftensmad, talte vi om, hvad vi skal have til middagsmad i dag. Det endte med, at vi blev enige om, at det skal være et eller andet af det, der via vores lagerlister over fryserens indhold har ligget længst i den.

Så langt så godt altså lige indtil her i aften, da min Skat så gik i gang med at tilberede vores aftensmad. I det han åbnede køleskabets dør for at tage kartoflerne ud af det, så han kunne komme til at skrælde dem, spurgte han: "Hvor stillede du det, du tog ud af fryseren i går aftes ?" "Mig ?" svarede jeg "Det var der dig, som tog noget ud af den !".

Det meget korte af det meget lange er … at ingen af os i går aftes tog noget som helst ud af fryseren til aftens menu. For vi har begge to været fuldt ud 100% overbevist om, at den anden gjorde det. Så derfor blev aftens menu lynhurtigt ændret til at være noget, der kunne gå direkte fra fryseren via ovnen samt stegepanden og så ind på spisebordet …

… pomfrit, kylletter samt nogle skiver rugbrød. Vi blev mætte og det var det vigtigste af det hele.

Selv om det stadigvæk er koldt, så er det alligevel flot vejr i dag, hvor solen skinner fra en høj klar blå skyfri himmel. Derfor blev min Skat og jeg enige om, at vi ville udfordre min ømme højre hæl med en lille gåtur over til skoven samt hjem igen.

Vi startede med at gå ad stemvejen, før vi krydsede Astersvej, så vi kunne kommer over til stien …

… der fører hen til skoven, der er et kønt lille grøn åndehul, som er klemt inde imellem skolen, plejecentret, tre forskellige parcelhuskvarter, et kolonihavehusområde samt Holbækmotorvejen.

Vi kunne se, at syrerne, der står langs med stien, har store grønne knopper …

… der forhåbentlig meget snart folder sig ud.

Vi forsatte hen ad stien, imens vi talte om, hvor bart det hele stadigvæk er …

… samt at der nok ikke kommer til at gå meget mere end en måneds tid, før det hele igen er grønt. Vi nåede hen til skovens indgang …

… og endnu er der ikke ret meget, der tyder på, foråret er sådant cirka lige rundt om hjørnet. Faktisk er det underligt, at disse så nøgne grene i træernes toppe …

… for bare seks måneders tid siden var helt dækket at blade i flotte gyldne kulørter samt at de forhåbentligt om en lille måneds tid er helt dækket af grønne blade. På den anden side så længe træernes toppe er så bare, så kommer der masser af lys ned til skovbunden, hvilket blandet andet krokusserne …

… nyder godt af, det så i hvert fald ud som om de nød solskinnets lys samt varme, der kom ned til dem.

Vi kunne se, at flere af buskene og træerne havde masser af store grønne næsten bristefærdige knopper eller at deres knopper lige har nået at åbne sig …

Vi forsatte lidt længere hen ad stien …

… og i takt med vi kom nærmere og nærmere de helt høje træer, kunne vi høre, fuglene er i fuld gang med at forberede sidste års reder til dette års kuld af unger …

Vi stod længe og så på de mange travle fugle, men det er godt nok svært at få et godt billede af dem …

Vi fik øje på et lille egern …

… der sprang op ad en træstamme …

… det holdt dog nogle små pause undervejs, så det lige kunne holde lidt øje med os …

Pludseligt sprang det fra det ene træ til det andet …

… hvor det forsatte så højt op i træets krone, det kunne komme.

Vi kunne se, at erantiserne, krokusserne samt vintergækkerne har fået selskab af de første dorotealilje …

… og imens vi var travlt optaget med at fotograferede dem, sprang det lille egern ned fra sit træ, hvorefter det forsatte hen ad et plankeværk, før det nåede hen til en spand …

… den lige skulle undersøge.

Vi begyndte at gå hjemad, for min ømme højre hæl var begyndt at give lyd fra sig, derfor var jeg også nødt til at holde nogle små pauser under hjemturen, hvilket så blandt andet kom til at betyde, at min Skat fik taget dette gode billede af en af rågerne …

… der sat alleryderst på en gren højt oppe i et af træerne.

Vi forsatte hen at stien og der fik vi øje på et par forelsket ringduer. De gik dog i hver sin retning, så vi kunne ikke få dem med på det samme billede, men et billede med en ringdue …

… er vel også bedre end et billede uden en ringdue. Da vi kom lidt tættere på, ville den ikke længer agere fotomodel og derfor fløj den …

… op i et træ, hvor den satte sig godt til rette på en gren, hvor vi ikke kunne komme til at fotografere den, fordi der var alt for mange grene i vejen.

På hjemvejen benyttede jeg af mig lejligheden og derfor fik jeg taget dette rimelige gode billede af tre helt åbne erantiser …

… det gælder jo om at fotografere dem, imens de stadigvæk er på deres højeste med hensyn til blomstringen, for de holder jo kun i nogle ganske få dage.

🙂

Det var helt dejligt at komme en tur over i skoven også selv om den blev meget kort, til gengæld er det ikke sport dejligt, at min ømme højre hæl nu igen brokker sig mere end højlydt over, den har været ud at gå en lille bitte tur i det dejlige forårs vejr. Det er dog ikke vejret, men der imod længde af gåturen den er yderst utilfreds med.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe endnu et lille udklip fra …

Det var om fredagen, at Jesus blev korsfæstet, og det var en meget lang samt hård dag for ham. Det er derfor, at denne fredag hedder Langfredag. Dagen blev derfor i gamle dage betragtet som årets allermest strengeste fastedag.

Dagen er officiel dansk flagdag dog på halv stang på grund af alt det sørgelige, der skete for Jesus denne dag. Langfredag er høj helligdag i både Danmark, Norge og Sverige.