Arkiver

Stadigvæk syg


Hverdagen.

Så blev det endeligt langt om længe fredag morgen og min elskede Skat er for femte og forhåbentligt sidste gang i denne uge på vej til sit arbejde. Desværre er der en meget stor risiko for, at han også i den kommende weekend kommer til at skulle bruge om det det meste så i hvert fald en hel del af tiden på at arbejde hjemmefra, men det er jo altid godt, hvis han kan nøjes med det. For så er vi dog trods alt på en måde stadigvæk sammen og ikke adskilte på den samme måde, som hvis han bliver nødt til at køre på arbejdet for at klare opgaverne.

Selv er jeg stadigvæk syg med høj feber og hvad der ellers hører til en influenza lignende luftvejs infektion og jeg har allermest lyst til at ligge i min lune seng og sove simpelthen bare sove. Så det ender nok med, at jeg igen i dag kommer til at sove dagen væk.

På grund af mit helbred eller retter skrevet lige for tiden mangel på samme så har jeg aflyst og udsat alle mine planer for den kommende weekend og jeg er også blevet enig med mig selv om, at noget af det allerbedste, jeg nok kan gøre for mig selv, er, at jeg i løbet af formiddagen aflyser samt flytter både min aftale på mandag så vel som den på tirsdag. Når vi så når starten af næsten uge, vil jeg se, hvordan jeg så har det, før jeg aflyser eller flytter min aftale på torsdag.