I modsætning til i går, hvor jeg jo først kom i tanke om, at jeg havde en adventsgave, der skulle pakkes ud, imens min Skat og jeg var i fuld gang med at aflive aftens opvaske, huskede jeg det i dag allerede lige efter jeg var stået op.
🙂
Måske skyldes det, at jeg havde snydt lidt … for allerede i går aftes, før jeg gik i seng, havde jeg sat min Skats to adventsgaver samt mine to adventsgaver frem på mit skrivebord, så de var lige klar til at blive pakket ud her til morgen.
Min Skat er så heldig, at selv om han har fået en lidt speciel pakkekalender, der indeholder 26 små og mindre gaver, af mig, så har jeg også fremstillet en lille adventsgave til den første søndag i advent.
Det gør jeg nu altid ikke kun til min Skat, men også til alle de andre, der får en pakkekalender af mig, men mindre at den første søndag i advent altså falder i december, for så må de altså pænt nøjes med deres pakkekalendergave den pågældende søndag. End videre har Anne igen i år, lige som hun også havde gjort det sidste år, fremstillet en adventskalender til min Skat og dermed var der to gaver til ham.
Det sammen var der til mig, for selv om Anne i år har fremstillet en pakkekalender til mig, så syntes hun åbenbart, at jeg også skulle have en en lille gave den første søndag i advent. Det er jo altid dejligt at få gaver og det er jo også altid hyggeligt at pakke gaver op.
Adventsgaven fra Fakse indeholdte denne flotte, men også ret så tunge and …
… min Skat og jeg kan ikke rigtigt blive enige om, hvilket materiale den er fremstillet af. For den føles for tung til at det kan være gibs eller polystorne og den føles for let til at det kan være beton eller cement.
Dagens adventsgave fra Store Valby indeholdte dette kuglelys …
… som på grund af dets striber minder mig lidt om planten Saturn, der jo er kendt for sine markante ringe.
Tak til både Anne og Wivi for dagens dejlige gaver.