… pomfrit, kylletter samt nogle skiver rugbrød.

I aften spiser vi meget tidligt, for vi eller retter min Skat skal til en ekstra ordinæret generalforsamling i ejerforeningen, der starter klokken 18:30, angående udskiftning af alle faldstammer, samtlige lodrette vandrør med mere i hele bebyggelsen. Det bliver en ret så bekostelig omgang, men desværre er det nødvendigt. Da det hele er mere eller mindre gennemtæret, fordi man den gang, bebyggelsen blev bygget, har sparet lidt for meget på udgifterne til byggematerialer og det hævner sig så altså nu.

Spørgsmålet er så bare om der er tilpas stor tilslutning til denne udskiftningen af det hele til, at foreslaget bliver vedtaget.

Jeg ville gerne have været med, men da jeg stadigvæk har lidt feber samtidigt med jeg stadigvæk er meget snottet og jeg hoster mere eller mindre konstant, har jeg valgt at blive hjemme for at passe på mig selv og især mit heldbred. Jeg vil så prøve på at komme i gang med at skrive årets julekort.

Lige som jeg havde det i går morges, har jeg også her til morgen en rigtigt dårlig samvittighed over for min elskede Skat. For jeg har hostet mig igennem endnu en hel nat, og derfor har han endnu en hel nat ikke fået ret meget og slet ikke noget uforstyrret søvn.

Jeg beundre virkeligt min Skat, fordi han er så pligtopfyldende og ærekær, at han for lidt siden gik hjemme fra og han lige nu er ved at køre ind til sit arbejde, så ham lige om lidt kan tage hul på den forhåbentlige 11. sidste arbejdsdag før hans meget længe ventet og yderst hårdt tiltrængte juleferie endelig langt om længe begynder. De allerførste feriedage siden vores for meget længe siden vel overstået sommerferie.

På den anden siden er jeg faktisk også meget bekymret for ham. For der skulle jo helst ikke ske ham noget ondt, og når man er træt er man ikke altid lige præcist så hurtigt og opmærksom, som man mange gange skal være for ikke at komme noget til.

Så jeg indrømmer hellere end gerne, at jeg tæller ned både til den kommende weekend samt til den kommende juleferie, og så håber jeg, at jeg dels ikke når at smitte min elskede Skat, så han også bliver syg, og dels at denne sejllivet omgang meget snart er overstået for mit vedkommen.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Annas Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Annas dag elle slet og ret Annadag, og den Anna, der er tale om, er Jomfru Marias mor, der naturligvis bliver højt æret i den katolske kirke og dermed også blev højt æret i de mange år, hvor Danmark var katolsk.

I det gamle bondesamfund huskede bønderne dog Sankts Annas dag af en helt anden samt meget mere jordnær årsag, for brygningen af det stærke juleøl skulle allerhest begynde på Annadagen.

Ifølge den gamle folkeovertro, så … hvis det er tø på Anndag, giver det tø hele vinteren.

Dagens pakkekalendergave fra Jyderup indeholdte dette søde hånddekoreret bloklys …

… der kommer til at stå på vores lysfad, når vores kalenderlyd en gang meget langt ude i fremtiden er brændt helt ned.

Dagens pakkekalendergave fra Store Valby indeholdte denne søde polystrone babynissedreng …

… der holder godt fast i et meget stort stykke lakridskonfekt.

Tak til både Anne og Heidi for dagens dejlige gaver.